Koordinerende driftsvagt med fokus på ambulance- og vagtstyring hos Ambulance Syd

dato

Har du en evne til at bevare overblikket og trives du med en hverdag, hvor tingene til tider går stærkt? Har du desuden en solid erfaring fra tidligere stillinger og værdsætter et arbejdsmiljø med plads til både struktur og menneskelige relationer?

Så er du måske den rette til vores spændende stilling som driftsvagt. Som driftsvagt vil du have særligt fokus på koordinering af den daglige driftsstatus og vagtplaner samt kommunikation med vores ambulance- og ST-reddere, AMK-vagtcentral og øvrige samarbejdsparter. Helt konkret betyder det, at du er med til at holde overblik over alle vores ambulancer og sikre, at vi har den rigtige bemanding på de mest optimalt placerede stationer.

Du vil i din dagligdag få et tæt samarbejde med vores områdeledere samt øvrigt administrativt personale. Vi leder derfor efter en kollega, som har overblik og som ikke er bange for at finde nogle kreative løsninger for at få puslespillet til at gå op.



Om stillingen

Som driftsvagt vil dine arbejdsopgaver bl.a. inkludere:
koordinere og optimere den daglige og ugentlige vagtplan – langtidsplanlægningen tager dine kollegaer i planlægningsafdelingen sig af.

  • etablere en god dialog og kommunikation med kollegaer og samarbejdsparter
  • modtage og registrere ændringer i vagtplanlægningssystemet
  • vejlede i overenskomstforhold og arbejdstidsregler
En typisk arbejdsdag kunne eksempelvis se sådan her ud:

Hvis man er den første, der møder ind kl 06.00 starter man med at tjekke døgnrapporten for indkomne sygemeldinger på dagen samt få en status over nattens forløb ved AMK vagtcentralen. I forlængelse af det forsøger man at få dækket de sygemeldinger, der er er kommet ind. Herefter vil man typisk undersøge, om der skulle være kommet nogle fejlmeldinger ind på ambulancer, udstyr eller materiel, der kræver håndtering her og nu.

Typisk vil dagen gå med at følge op på de kommende dages vagtplaner, hvilket vil ske i tæt samarbejde med planlægning, områdelederne og dine kollegaer i driftsvagten. Derudover vil der selvfølgelig også løbende være ad-hoc opgaver af forskellig driftsrelateret art.

Ambulance Syd holder aldrig lukket, men din arbejdstid vil som udgangspunkt blive placeret på hverdage i tidsrummet mellem kl. 06.00 – 15.30 samt telefonvagt hver 4. weekenden. Vi bestræber os på at tilrettelægge arbejdet i et tempo, hvor der er plads til balance mellem arbejde og privatliv.



Om dig
Indgangen til jobbet kan være mange, men vi forestiller os, at du har kompetencer inden for vagtplanlægning og logistik – Måske du har erfaring med Hos-Info? Vi ser det som en fordel, hvis du har kendskab til det præhospitale område, men det er ikke et krav.

Vi forventer derudover af dig, at du:

  • formår at bevare overblikket også i pressede situationer
  • er god til at planlægge og koordinere forskelligartede opgaver
  • er struktureret og detaljeorienteret
  • har gode samarbejdsevner og tør tage ansvar for opgaver
Vi tilbyder:

Et spændende job, hvor du bliver tovholder på dine faste og tilbagevendende opgaver, og hvor du også får mulighed for at prøve kræfter med andre ad-hoc opgaver. Det er vigtigt for os, at det er rart at gå på arbejde og vi værdsætter et godt arbejdsmiljø som for os betyder en uformel tone på kontoret, at vi spiser frokost sammen i vores fælles kantine, og at vi har mulighed for at planlægge vores arbejdstid, så det harmonerer med privatlivet. Vi har fokus på, at alle medarbejdere føler sig værdsatte og oplever stabilitet i hverdagen.

Herudover vil vi gerne kendestegnes ved at være

  • en arbejdsplads hvor der er tillid til at alle løser deres opgaver under ansvar
  • en arbejdsplads, der vægter uddannelse og værdsætter lysten til at lære mere
  • en arbejdsplads med høj grad af åbenhed over for idéer og nytænkning


Funktionen som driftsvagt er essentiel for Ambulance Syd og den kultur, det samarbejde og den fleksibilitet, vi ønsker og er kendt for. Som driftsvagt skal du forstå og værdsætte vigtigheden af samarbejdet med redderne for at sikre optimal drift og service.

Du bliver en del af vores drift- og planlægningsafdeling, hvor du får 9 gode kolleger, der alle referer til chefen for drift og planlægning, Jens Roed. Afdelingen er en del af vores administrationskontor i Odense, hvor vi i alt er ca. 60 medarbejdere, som understøtter driften af Præhospital Syd.



Om os
Ambulance Syd er en vigtig del af det nye Præhospital Syd. I januar 2025 etableres Præhospital Syd som skal samle flere af de præhospitale områder i Region Syddanmark i én samlet organisation. Ambulance Syd skal fortsat stå for ambulancedriften i regionen som vi kender det i dag, men vi går en spændende tid i møde, hvor vi højner og styrker samarbejdet på tværs af de præhospitale enheder.



Lønforhold

Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst mellem det relevante fagforbund og Region Syddanmark. Løn forhandles af den faglige organisation ud fra din erfaring, dine personlige kvalifikationer og uddannelsesniveau.



Kan Du se dig selv hos os?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Vi forventer at afholde første ansættelsessamtale d. 14/01, og anden samtale 21/01.

Tiltrædelse i stilling ønskes pr. 1. marts 2025, eller hurtigst muligt.



Ønsker du at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef
Jens Roed på jroed@ambulancesyd.dk eller tlf.: 52260035




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Ambulance Syd, Lille Tornbjerg Vej, 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/aa4f1000-175f-49f8-8bff-5ad1eb37bbfa

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet