Customer support specialist med fokus på kundeoplevelser hos Flexbuy

dato

Brænder du for at hjælpe kunder og give dem en fantastisk oplevelse i kundeservice?

Som Customer Support hos Flexbuy bliver du stemmen udadtil og en vigtig hjælpende hånd for vores kunder. Vi lever af glade kunder, og det er altid med fokus på værdi og ordentlighed, at vi bygger vores forretning.

Derfor er din primære opgave at sikre, at kunderne får en gnidningsfri og positiv oplevelse med vores løsninger.

Som vores nye Customer Support vil du indgå i vores Customer Care Team som varetager alle de daglige supportopgaver på telefon og mail. Vi søger lige nu to (2) kollegaer på fleks- eller fuldtid, dog minimum 30 timer om ugen ekskl. frokost

Dine primære opgaver bliver at:

  • Kundevejledning: Besvare og løse udfordringer via mail og telefon med et smil i stemmen

  • Fejlfinding og support. Guide vores kunder gennem fejlfinding og hjælper dem med at finde den hurtigste vej til en løsning, så teknologien aldrig bliver en hindring.

  • Kommunikation: Du formidler løsninger og vores systemer klart og letforståeligt til både kunder og samarbejdspartnere.

Vi forestiller os at du har erfaring i servicefaget, måske er du nyuddannet kontor- eller butikselev, eller også har du allerede erfaring fra en lignende supportfunktion. Det vigtigste er din indstilling og dine formidlingsevner, resten vil du blive oplært i.

Hvem er du?

  • Er sprogligt stærk: Du formulerer dig fejlfrit og professionelt på både dansk og engelsk (tale og skrift).

  • Elsker at hjælpe: Du trives med at tale med mennesker og har en diplomatisk, løsningsorienteret tilgang, også når det går stærkt.

  • Har overblik: Du formår at skabe struktur i en travl hverdag, hvor kunden altid er i centrum. Du sikrer en rød tråd fra første henvendelse til den endelige løsning og følger op på alle opgaver, så intet bliver glemt

Det er et ekstra plus, hvis du:

  • Har erfaring med supportværktøjer som f.eks. Zendesk, HubSpot eller lignende (men det er ikke et krav, vi skal nok lære dig det)

  • Er IT-interesseret. Du behøver ikke være uddannet i IT, men at du har en naturlig nysgerrighed på IT og elektronik.

Hvem er Flexbuy?

Vi er en virksomhed med begge ben placeret solidt på jorden. Vi lever af at levere de bedste personalegoder til virksomheder i hele Danmark gennem bruttolønsordninger og "Choose Your Own Device".

Vi er i vækst, og vi glæder os til at få en ny medarbejder med om bord, der vil sætte sit præg på vores kundesupport.

Arbejdstiden ligger som udgangspunkt mellem kl. 8–16 på hverdage. Vi har samtidig en fleksibel kultur, hvor der er plads til at få hverdagen til at hænge sammen, uanset om det er børneaflevering eller en frisørtid.

Sådan ansøger du

Er du klar til at blive vores nye Customer Support Specialist?

Send din ansøgning til job@flexbuy.dk og marker emnefeltet: “Customer Support Specialist”.

Vigtigt:

Der må maks vedhæftes én fil i din mail.

Filen skal være i PDF-format for at blive taget i betragtning til stillingen.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

FlexBuy Technologies A/S., Dalumvej, 5250 Odense SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/630651b4-6541-4803-a2a1-309139ca71c2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet