Strategisk leder søges til overordnet rolle i voksende hjemmeplejeorganisation på Fyn

dato

Er du den strategiske og handlekraftige leder, der tager førertrøjen – og får både ledere og medarbejdere med?

Har du sundhedsfaglig baggrund og solid ledelseserfaring fra hjemmeplejen? Har du kapacitet til at lede og skabe retning i en organisation og samtidig stå tæt på driften?

Hos Carelink Pleje søger vi en overordnet leder, der kan løfte ansvaret for vores afdelinger på Fyn, hvor vi leverer hjemmepleje til knap 2.000 borgere og har ca. 100 medarbejdere.

Du får det samlede ansvar for drift, kvalitet, resultater og udvikling på tværs af områderne.

En rolle med både strategisk tyngde og operationel gennemslagskraft

Vi er i en ambitiøs udviklingsfase og har brug for at styrke vores ledelseskapacitet markant. Vi søger en leder med et stærkt strategisk blik, der kan skabe det store overblik, sætte en tydelig retning og sikre konsekvent eksekvering.

Du skal kunne:

  • Løfte blikket og arbejde strategisk
  • Stå i driften og sikre effektivisering og struktur
  • Skabe følgeskab i ledergruppen og blandt medarbejderne
  • Tage førertrøjen på og gå forrest i forandringer

Vi arbejder med mennesker – og det forpligter. Vores ambition er at have den højeste faglighed i branchen. Det kræver ledere, der ikke blot administrerer, men som aktivt løfter niveauet, sætter klare mål og skaber målbare resultater.

Dit ansvar

Som overordnet leder får du ansvar for:

  • Ledelse og udvikling af medarbejderne
  • Den samlede drift i fem kommuner med ca. 2.000 borgere og 100 medarbejdere
  • Faglig kvalitet, stabil drift og stærke borgerforløb
  • Nøgletal, økonomi, ressourcestyring og løbende optimering
  • Struktur, retning og effektiv organisering på tværs af afdelinger
  • At skabe en kultur med tydelige forventninger, høj faglighed og fælles ansvar

Du bliver en central drivkraft i at sikre sammenhæng mellem strategi og daglig praksis.

En del af en større vækstrejse

Vi har ambitioner om at udvide vores tilstedeværelse til flere kommuner i Danmark – og har allerede igangsat dette arbejde. Du bliver en aktiv del af denne udvikling og får reel mulighed for at sætte dit præg på den fremtidige organisering og retning.

Du bliver en del af Carelink Pleje, som allerede er til stede i over 20 kommuner og har store vækstambitioner.

Samtidig bliver du en del af Carelink Gruppen, Danmarks største private leverandør af social- og sundhedsfaglige indsatser. Det giver dig et stærkt organisatorisk fundament, professionelle samarbejdspartnere og mulighed for at arbejde i en koncern med strategisk tyngde.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske eller har anden relevant sundhedsfaglig baggrund
  • Har solid erfaring med ledelse – gerne som leder af ledere
  • Har dokumenteret erfaring fra hjemmeplejen eller det kommunale sundhedsområde
  • Har et stærkt strategisk blik og kan omsætte strategi til konkret handling
  • Har gennemslagskraft og kan skabe struktur, retning og effektivisering
  • Er robust, beslutningsdygtig og tydelig i din kommunikation
  • Formår at kombinere nærværende ledelse med klare krav og ambitiøse mål
  • Motiveres af at skabe resultater gennem andre og opbygge stærke lederteams

Vi tilbyder

  • En strategisk nøglestilling med stort ansvar og reel indflydelse
  • Mulighed for at sætte retning i en organisation med klare ambitioner
  • Ledelsesansvar for et stort og betydningsfuldt område
  • En organisation i vækst, hvor du kan præge udviklingen
  • Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer

Interesseret?

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Lund på dolu@carelink.dk

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Inden en eventuel 2. samtale gennemføres en personlighedstest fra Human Developers Testsystem.

Testen anvendes som et dialogværktøj i den videre proces og giver indsigt i din ledelsesstil, samarbejdsform og problemløsningsstrategi. Resultatet danner afsæt for en faglig og åben dialog – ikke som et facit, men som et refleksionsgrundlag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Carelink Pleje - Odense, Børstenbindervej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/84e67bd8-8dea-48be-8ecc-260d7403ee73

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet