Rehabiliteringsmedarbejdere til Rehabilitering og Bostøtte

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et dynamisk, tværfagligt og anerkendende arbejdsfællesskab med borgeren som en vigtig medspiller i eget forløb? Er du optaget af samarbejdet med borgere med sindslidelser og/eller sociale komplekse udfordringer? Så er du måske vores nye kollega i Rehabilitering og Bostøtte.

Da Rehabilitering og Bostøtte opnormerer antallet af medarbejdere, søger vi 3 nye rehabiliteringsmedarbejdere med bostøtteopgaver. Målgruppen for vores indsatser jf. servicelovens §85 vokser. Der er tale om faste fuldtidsstillinger med tiltrædelse den 1. september 2023. 

Om jobbet
I Rehabilitering og Bostøtte arbejder vi med Recoveryorienteret Rehabilitering som fælles faglige referenceramme. Det betyder, at du som bostøttemedarbejder vil du indgå i et tværfagligt teamsamarbejde med fokus på at udvikle rehabiliteringsforløb i tæt samarbejde med borgere og deres netværk.

Målgruppen i bostøtte og rehabilitering er borgere, der er tilkendt en førtidspension og som har sindslidelser og/eller komplekse sociale problemstillinger.

Som bostøtte spænder arbejdsopgaverne vidt fra at støtte borgerne i udvikling af personlige færdigheder, udvikle/opretholde sociale netværk, støtte til større selvstændighed i hverdagslivet, motivere til og yde støtte til praktiske gøremål, opgaver i § 104 samværstilbud og koordinering med netværk og andre fagpersoner. Målet sættes sammen med borgeren, men fokus vil altid være at borgeren støttes til en så selvstændig tilværelse som muligt.

Om os
Rehabilitering og Bostøtte består af 43 medarbejdere fordelt i 4 teams med adresse forskellige steder i Odense.

Vi løser kerneopgaven i eget og på tværs af de fire teams, og vi er meget optaget af at sætte det bedste hold i samarbejdet med borgeren, at kvalitetssikre den faglige indsats, at være innovative, åbne og nysgerrige i forhold til nye indsatser og faglige metoder, samt at støtte hinanden i de opgaver og udfordringer man, som medarbejder, møder i hverdagen. Derudover har vi naturligvis et tæt samarbejde med eksterne aktører i borgerens liv, så som psykiatrisk afdeling, misbrugsbehandlingen eller andre.

Arbejdstiderne for stillingerne er fordelt på dag- og aftenarbejde, primært om dagen, i hverdagene mandag til fredag. For tiden arbejder man som udgangspunkt en aften om ugen til kl. 20, samt få helligdage om året.

Om dig
Vi vægter, at du:

  • Har en pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig uddannelse. Gerne erfaring med at arbejde med og stor interesse for at arbejde med mennesker, der har en sindslidelse og/eller komplekse sociale problemstillinger.
  • Ser muligheder til trods for udfordringer, og er optaget af samarbejdet med borgeren omkring skabelsen af et individuelt rehabiliteringsforløb med afsæt i borgerens indsatsmål og handleplan.
  • Kan koordinere borgerens rehabiliteringsforløb sammen med borgeren, dennes netværk og andre relevante samarbejdspartnere.
  • Er i stand til at navigere på tværs af samarbejdsrelationer på tværs af tilbud, forvaltninger og sektorer.
  • Evner at tilrettelægge arbejdsopgaverne selvstændigt, evner at balancere i at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tætte samarbejdsrelationer, når opgaven kalder på det.
  • Har lyst til at dele ud af din faglighed og indgå i faglig sparring med dine kolleger, både ad hoc og i en mere struktureret form.
  • Har it-kompetencer på brugerniveau, og har flair for at lære at anvende diverse fagsystemer.
  • Er en holdspiller, der arbejder aktivt, konstruktivt og loyalt i forhold til beslutninger og gerne bidrager med humor og positive indspark, til det daglige teamsamarbejde.
  • Du kan cykle til og fra opgaver i arbejdstiden.
Vi tilbyder
  • Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, ansvar, initiativ, anerkendelse, engagement og fokus på høj grad af social kapital og psykologisk tryghed.
  • Daglige møder med kollegaer med mulighed for sparring.
  • Supervision - ekstern såvel som kollegial.
  • Mulighed for at deltage i udviklingen af de fremtidige § 85 indsatser i Rehabilitering og Bostøtte.
  • Vi stiller iPads, telefon og cykel/elcykel til rådighed.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Christel Borg på 21 26 70 56 (undtagen i uge 27 og 28).

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 21. juli 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. juli 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Ørbækvej 100B, st., 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=04147766-bbfe-49c8-b03c-fabb37bb2ac1

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859233

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet