Er du en forretningsorienteret regnskabsmedarbejder med erfaring fra fx en offentlig myndighed, og motiveres du af at drive udvikling af systematiserede processer og finder det spændende at effektivisere samt implementere nye arbejdsgange indenfor på forhånd definerede rammer? Bringer du selvstændigt dine kompetencer samt viden i spil, og du tænker proaktivt ”ét skridt frem”? Er du effektiv i opgaveløsningen, og leverer du høj faglig kvalitet i regnskabsforvaltning til tiden? Så er du måske vores nye kollega.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et fagligt stærkt og ambitiøst regnskabsteam, som varetager alle registreringsmæssige opgaver i relation til regnskabsaflæggelse. I teamet arbejder bevidst på at levere effektiv opgaveløsning af høj kvalitet. Vi udviklingsorienterede med fart over feltet. Der er i den daglige opgaveløsning et tæt samspil mellem budget-teamet, teamet for tilskudsøkonomi og dialog med fagkontorerne.
I regnskabsteamet arbejder vi løbende på at optimere og effektivisere arbejdsgange, og det vil blive en af dine kerneopgaver at drive disse processer, herunder at implementere dem i teamet og ud mod fagkontorerne. Du vil således indtræde i en spændende og udviklende stilling, hvor du alt efter kvalifikationer kan få mulighed for at sætte dit eget præg på opgaveløsningen. Derudover vil du som regnskabsmedarbejder vil arbejde med øvrige typer af regnskabsopgaver i den daglige drift.
Kulturen i teamet er præget af ambitiøs og stærk faglighed, samarbejde, god tone og en hjælpsom tilgang til hinanden.
I en travl, men velfungerende hverdag tilbyder vi fleksible arbejdsvilkår, indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og evt. mulighed for hjemmearbejde.
Dine opgaver vil være
- Selvstændigt at drive og effektivt implementere udviklings- og optimeringsprocesser fx om arbejdsgange og af procedure
- Opdatering af procedureinstrukser, samt risiko- og kontrolmiljø
- Fakturahåndtering
- Rejseafregning
- Tilskudsudbetalinger
- Afstemninger, kvalitetssikring, interne kontroller mv.
- Anlægskartotek
- Måneds-, kvartals- og årsafslutning
- Du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse
- Du har evt. et par års relevant erfaring fx med statslig økonomistyring og/eller konkret erfaring fra en regnskabs- eller økonomifunktion.
- Du er en habil bruger af Excel og et eller flere regnskabssystemer, fx Navision Stat.
- Du identificerer af egen drift behov og bringer af dine kompetencer i spil ind i opgaverne, som du aktivt opsøger ny viden og sparring om
- Du driver selvstændigt samt målrettet udviklingsprocesser til nye og effektive processer/løsninger
- Du har stærk proces- og dataforståelse samt tænker proaktivt ”ét skridt frem”.
- Du trives med faste deadlines og kan være fleksibel i spidsbelastningsperioder
- Du skaber overblik, arbejder struktureret, men har samtidig blik for detaljen
- Du har en åben og imødekommende i tilgang til opgaverne, ligesom du samarbejder og bidrager til at løfte i flok
- Du formidler mundtligt og skriftligt klart og præcist med overbevisning og troværdighed
- Du kan agere inden for rammerne af god embedsmandsskik.
Social- og Boligstyrelsen er en arbejdsplads med højt ambitionsniveau og fokus på medarbejderudvikling, herunder også karrieremuligheder inden for styrelsen. Vi er en pendlervenlig arbejdsplads med mange ansatte fra både Sjælland og Jylland og ligger under 10 minutters gang fra Odense Banegård.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. marts 2026.
Din stillingsbetegnelse vil afhænge af dine uddannelsesmæssige baggrund, og lønnen vil være i spændet 28.000 kr. – 42.000 kr. pr. måned inkl. pension, men fastsættes ud fra erfaring og kompetencer. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.
Hvis vi tilbyder dig stillingen, vil du blive bedt om at sende en privat straffeattest til vurdering af, om du kan ansættes. Ansættelse er således betinget af både fremlæggelse af straffeattesten og af tilfredsstillende oplysninger i attesten.
Stillingens ansættelsesområde er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Boligstyrelsen, Lerchesgade 35, 5000 Odense C.
Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.sbst.dk. Ansøgningsfristen er den 5. januar 2026.
Vi forventer at afholde første samtalerunde og evt. anden samtalerunde løbende i uge 2 og 3. Der anvendes cases i forbindelse med samtalerne.
Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Social- og Boligstyrelsen ved at kontakte leder Marianne Ottesen på maot@sbst.dk eller på telefon 50 81 09 047
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Social- og Boligstyrelsen, Edisonsvej , 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e4b233f6-d23c-441c-8675-0835dd568c80