VKCONSULTING søger en Projektleder til Guldfeldt i Odense
Er du skarp i organisering og planlægning, og kan du sikre, at projekterne styres sikkert i mål på byggepladserne, samtidig med at du kender spillereglerne for gennemsyn inden for byggebranchen. Så er det dig vi søger!
Jobbet
Som Projektleder hos Guldfeldt bliver du en del af serviceafdelingen, der udføre en bred palet af fag- og hovedentrepriser til erhvervsvirksomheder, professionelle bygherre, det offentlige m.fl. Opgaverne har stor variation og både dine ledelsesmæssige og byggetekniske kompetencer vil komme i spil i denne stilling. Stillingen er todelt, og du vil ca. 1/3 af din tid være tovholder på 1 og 5 års gennemgang af byggesager, med lovmæssige byggesagskrav ift. det kontraktuelle og udbuddet. Den resterende tid vil du have ansvaret for egne entrepriser, både hoved- og fagentrepriser, hvor du styrer byggeprojekterne fra start til slut.
Dine primære opgaver:
- Overordnet ansvarlig for at projekterne gennemføres som aftalt
- Bindeled mellem kunder, samarbejdspartnere og egne håndværkere
- Tilbudsberegning, ressourcedisponering og kontrakthåndtering
- Sikre sammenhæng mellem sagsstyring, kapacitet og tilhørende opgaver
- Overholdelse af budgetter, tidsplaner samt arbejdsmæssige krav
- Ledelse og personaleansvar for timelønnede
- Ansvarlig for 1 og 5 års gennemgang af byggesager
Du bliver en del af et kompetent team i serviceafdelingen og får reference til afdelingschefen.
Vi tilbyder
En spændende stilling i en anerkendt, dynamisk og velrenommeret virksomhed med en god økonomi, høj faglig kvalitet og engagerede kollegaer. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og sparring vægter højt og med din stilling følger ansvar, stor selvstændighed og fleksibilitet, samt indflydelse på udviklingen i både afdelingen og i virksomheden. Du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling i en stærk medarbejderkultur, der bl.a. formes af sociale arrangementer og en aktiv personaleforening. Løn og pension efter kvalifikationer samt bilordning. Mulighed for sundhedsforsikring og kantineordning.
Vi forventer
Du er uddannet tømrer og har overbygning som bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller lignende med nogle års erfaring i at styre byggeprojekter fra A-Z. Har du arbejdet med AB18 og de almene regler indenfor entrepriseaftaler, er det klart en fordel. Du er stærk i planlægning, organisering og projektledelse og har erfaring fra byggebranchen. Du trives både med komplekse problemstillinger, håndgribelige indsatser og jonglere ubesværet mellem forskellige sager og deadlines. Din projektlederstil er inddragende med et bredt udsyn og begge ben på jorden. Du arbejder ubesværet i MS Office og har evt. erfaring med BC og Ajour, eller lignende programmer.
Din profil
Du trives i en hverdag med både store og små byggesager med en projekthorisont på maks. et år, hvorfor jobbet bære præg af et dynamisk flow med overskuelige tidsrammer og mange resultater. Samtidig finder du det også tilfredsstillende at dykke ned i detaljen, sikre tilsyn, sagstyre og udføre kvalitetskontrol. Du kommunikerer stærkt og præcist, er proaktiv og kan lide at lede og motivere. Din arbejdsstil er professionel og ansvarsfuld og du udviser engagement overfor dem du arbejder sammen med og viser vejen for medarbejderne. Da du brænder for at skabe overensstemmelse mellem det projekterende og det udførte, falder det dig naturligt at være løsningsorienteret og have en stor berøringsflade med mange forskellige interessenter.
Guldfeldt
S. Guldfeldt Nielsen A/S har stærke historiske rødder i det fynske marked, der går helt tilbage til 1938. Ordholdenhed og kvalitet gennemsyrer alle specialopgaver der løses i virksomheden. Der tages et socialt ansvar og indsatsen omkring lærlinge er ambitiøs.
S. Guldfeldt Nielsen A/S og HANS JØRGENSEN & SØN A/S har samlet aktiviteterne i GULDFELDT. Guldfeldt dækker alle områder af branchen, og udfører totalentrepriser både vedligehold og byfornyelse, der dækker alle områder af branchen.
Kunderne spænder bredt fra professionelle bygherrer, erhvervsvirksomheder og forsikringsselskaber til offentlige instanser. GULDFELDT har en stor egenproduktion, hvor der løser specialopgaver inden for beton, kloak, murer samt tømrer- og snedkerarbejde
Annoncen
VKCONSULTING er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Kan du se dig selv i stillingen som Projektleder, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send venligst en ansøgning og dit CV via ansøgningslinket her. Vi holder løbende samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Vojer Kern på tlf. 70201512 alle hverdage.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VKCONSULTING , Lerchesgade 31, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0300791a-327e-46e2-95df-eb409c68e092