Torsdag d. 8. oktober kl. 10-13 afholdes DH Kerteminde idrætsdag for 100 børn og unge med handicap på Paletten i Munkebo.
Kom og prøv Framerunning by Connie, Stigegolf, Disc Golf, Dåsekast, Ringspil og mange andre sjove inde og udeaktiviteter.
Oplev Cirkus Fyr og Flamme som kommer med forskellige Cirkusdyr og en Formidler med slanger.
Vi har bestilt en pølsevogn fra Fynbo Pølser, så der er GRATIS pølser og drikkelse til alle. Siger Dh Kerteminde Formand Tina Brandt Jensen. Pengene kommer fra Joint Run, som er vores velgørenhedsløb i Kerteminde i maj måned.
Glæd jer til DH Kertemindes Idrætsdag i Munkebo!
Modsat andre små og store handicaporganisationer er DH (Danske handicap organisationer) ikke en organisation eller forening man er medlem af, men en nonprofit organisation som er oprettet i hver kommune som kæmper for gode forhold for mennesker med alle slags udfordringer. Vi arbejder for at mennesker med handicap ikke føler sig ensomme og excluderet fra fritidsarrangementer og vi arbejder for at mennesker med udfordringer kan leve et liv med den hjælp man har brug for, så et liv kan leves med værdighed og på lige fod med andre i fællesskabet Danmark.
DH afdelingen favner 36 små og store handicaporganisationer lige fra Dansk handicap forening til hjerteforeningen, til ADHD, blinde, døve til sjældne diagnoseforeninger (se alle foreninger under paraplyen på DH.dk). Disse foreninger har valgt at der arbejdes under en paraply kaldet DH både menneskeligt men også som kommunikator med politiker i hver by.