BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Immunterapi fylder stadigt mere i behandlingen af den onkologiske patient og Onkologisk Afdeling R, OUH har det største flow af patienter i immunterapi i regionen. Som en naturlig følge af dette, har vi også den største ekspertise i håndteringen af de bivirkninger som er knyttet til immunterapi. Det kræver mange års erfaring at lave mønstergenkendelse og diagnosticere specielt de sjældnere forekommende, men også potentielt livstruende bivirkninger.
Vi søger derfor pr. 1. oktober 2023 en overenskomstansat overlæge, der vægter faglighed inden for onkologisk behandling af kræftsygdomme højt og ønsker at være med til videreudvikling af den onkologisk behandling, med fokus på immunterapi og bivirkninger som følge heraf.
Overlægen vil blive tilknyttet et diagnosespecifikt team afhængig af interesseområde og afdelingens kapacitet.
Afdelingsbeskrivelse
Afdeling R undersøger, diagnosticerer, behandler og plejer patienter inden for specialet klinisk onkologi. Det primære optageområde for de højt specialiserede funktioner er Region Syddanmark og i mindre omfang Region Sjælland. For enkelte højt specialiserede funktioner er optageområdet hele Danmark.
Afdelingen råder over:
- R-sengeafsnit med 31 stationære senge (26 7-døgnssenge og 5 5-døgnssenge). Til sengeafsnittet er knyttet
- 4 sammedagssenge.
- Specialstuer til PDR og til behandling med radioaktivt iod
- Modtagelse af patienter med akutte onkologiske problemstillinger
- Anæstesistue
- Ambulatorium, der varetager ambulant behandling, samt information og opfølgning af patienter.
- Strålebehandling/Radiofysisk Laboratorium med 7 acceleratorer, 1 MR-accelerator, 1 overfladeapparat, 2 CT-simulatorer samt 1 MR-simulator.
- Laboratorium
- Klinik for Præcisionsmedicin med tilknyttet Fase I-enhed
- Klinisk forskningsenhed
- Palliativ Enhed i Odense og Svendborg.
- Palliativt Sengeafsnit med 11 senge
- Klinik for Senfølger
- Center for immunterapibivirkninger
- Stort tværfagligt samarbejde med mange forskellige faggrupper
Afdelingen i tal:
Afdelingens samlede budget er ca. 500 mio. kr., og den samlede personalenormering er 405 fuldtidsstillinger.
Årligt (ca.)
Nyhenviste
5.800 (heraf ca. 700 i Palliativ Enhed)
Indlæggelser
3.000
Besøg i strålebehandlingen
37.000
Besøg i ambulatoriet
26.000
Ambulant kemoterapi
20.000
Nuværende lægestab:
Der er aktuelt ansat 79 læger.
En cheflæge, en forskningsleder, 6 ledende overlæger, 3 professorer, 23 overlæger, 14 afdelingslæger, 9 1. reservelæger og 23 reservelæger.
Organisering:
Afdelingsledelsen består af cheflægen, chefsygeplejersken samt afdelingens forskningsleder. Ud over forskningslederen (translationel forskning) har vi 2 lægefaglige professorater tilknyttet afdelingen: et i gastrointestinal cancer og et i strålebehandling. Afdelingen har desuden en professor i kræft- og familiesygepleje.
Afdeling R er organiseret i 6 diagnoserelaterede teams:
H-team: Hovedhalscancer, hudcancer inkl. malignt melanom, skjoldbruskkirtelcancer.
A-team: Urologisk cancer og CNS tumorer.
T- team: Lungecancer, lungehindecancer, spiserørscancer, ukendt primærcancer, strålebehandling af hæmatologiske sygdomme.
M-team: Mammacancer.
Q-team: Gynækologisk cancer.
G-team: Gastrointestinal cancer.
Til afdelingen er ligeledes tilknyttet Klinik for Præcisionsmedicin, Center for immunterapibivirkninger, Klinik for Senfølger og Palliativ Enhed.
Overlægens funktioner:
Det forventes, at overlægen i tæt samarbejde med de øvrige speciallæger i Onkologisk Afdeling R deltager i varetagelsen af alle afdelingens arbejdsområder, herunder
- Visitation, behandling og opfølgning af patienter
- Bidrager til at den daglige drift opretholdes
- Deltager i afdelingens
- Undervisningsforpligtigelser
- Administrative opgaver – bl.a. udarbejdelse af retningslinjer/instrukser
- Udvikling og styrkelse af forskningsprojekter
- Udvikling og styrkelse af lokale, regionale og nationale samarbejdsrelationer
- Bidrager til at sikre at afdelingen kan imødekomme det stigende antal patienter, der udvikler bivirkninger til immunterapi
- Stillingen er vagtfri
Undervisningsforpligtelser:
Der vil være undervisningsforpligtigelse overfor tværfagligt personale internt på afdelingen.
Kvalifikationer:
Ansøger skal:
- være speciallæge i klinisk onkologi.
- have 5 års anciennitet som speciallæge på ansættelsestidspunktet
- være fleksibel med gode samarbejdsevner
- kunne indgå i tværfagligt arbejde
- gerne have undervisningserfaring og gode kommunikative færdigheder
- have videnskabelig erfaring og kunne igangsætte og gennemføre videnskabelig aktivitet
- være innovativ og udviklingsorienteret
- være ambitiøs, nysgerrig og målrettet
- ønske om fortsat at udvikle sig som leder
Ansøgning:
Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til sine kompetencer inden for de syv lægeroller, da der vil blive foretaget faglig overlægebedømmelse på baggrund heraf.
Ansøgningen bedes bilagt CV. Løn og ansættelsesforhold er i overensstemmelse med gældende overenskomst.
Der er ansøgningsfrist d. 20. august 2023 og samtaler forventes afholdt d. 24. august 2023. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2023 eller snarest muligt derefter.
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Stefan Starup Jeppesen på telefon 6541 2978 eller på mail: stefan.jeppesen@rsyd.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225888&DepartmentId=6859&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862984