YouSee søger kunderådgivere til vores kundecenter i Odense

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 
YouSee søger kunderådgivere til vores kundecenter i Odense 
Har du forståelse for god kundekontakt?
 
Og kunne du se dig selv svare på disse henvendelser fra vores kunder?

  • Mit internet virker ikke, det virkede for en time siden ...
  • Jeg kan ikke få signal til min tv-boks ...
  • Jeg kunne godt tænke mig at høre om de produkter i ellers tilbyder ...
 
Så er du måske vores nye kunderådgiver i vores kundeservice- og supportcenter 
Som kunderådgiver vil du arbejde med indgående opkald fra vores kunder - det betyder, at kunderne ringer til dig og ikke omvendt. Her handler det om at hjælpe kunden med udfordringer ift. fx tv, internet eller mobil og spørgsmål til deres produkter, men også sikre, at vores kunder har de rigtige YouSee produkter.
 
Er det meget teknisk at være kunderådgiver?
Bare rolig ... De første 6 uger af din ansættelse bruger vi på at sætte dig og dine kollegaer godt ind i jeres nye job. Det gode sammenhold starter allerede her – for alle er lige grønne, og man hjælper hinanden igennem det hele. Du bliver bl.a. undervist i vores systemer og produkter. Når man kommer ud på teamet, vil der naturligvis være nogle mål, som man sammen løber efter – og det gør også hverdagen meget sjovere, at man løfter i flok.
 
Skal jeg også kunne sælge, som kunderådgiver i support? 
Det korte svar er, ja!
 
Hos os går salg og den gode kundeservice hånd i hånd. Vores kunder skal have den bedste oplevelse, når de ringer til os. Derfor vil du også hjælpe med at tilpasse og rådgive omkring de produkter de har hos os i dag, og om det matcher deres behov.
 
Kunderne har måske nogle produkter, som de ikke får brugt til deres fulde, eller mangler nogle produkter, som de kan få glæde af. Det finder vi ikke ud af, hvis ikke vi spørger ind til deres produkter og forbrugsmønster i husstanden.
 
Det får du også med 
  • Store som små events en gang i kvartalet.
  • Konkurrencer, som gør hverdagen lidt sjovere.
  • Fast grundløn og provision uden loft.
  • Rabat på bredbånd, tv og mobilabonnementer.
  • Pensionsordning og fritvalgskonto og PFA sundhedsordning.
 
Er det så alt?
Vi har forskellige tiltag ift. udvikling af dine kompetencer samt sikre god trivsel i vores kundecentre, som fx:
  • Business Coach ordning - et neutralt forum, hvor du kan tale om lige præcis det, der fylder mest.
  • Ladies Lead – et netværk for kvindelige medarbejdere i YouSee.
 
Godt at vide
Arbejdstiden er 37 timer om ugen i gennemsnit. Vagterne ligger i tidsrummet kl. 08.00 - 18:00 mandag til søndag inkl. helligdage.
Du vil have arbejdsplads på Munkemøllestræde 4, 5000 Odense C. Af hensyn til intern uddannelse og oplæring ser vi gerne, at du ikke afvikler ferie i de første 2 måneder af ansættelsen.
 
Vi holder jobsamtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag ved at klikke på "Ansøg dette job".
 
Du kan få mere at vide om stillingen ved at skrive til nytjob@yousee.dk.
 
Ansøgningsfrist: 16. juni 2023
Startdato: 3. juli 2023
Arbejdssted: Munkemøllestræde 4, 5000 Odense C
For yderligere information: nytjob@yousee.dk 
 

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0aeff672)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

YouSee, Munkemøllestræde, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=0aeff672&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846732

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet