BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børneinstitution HCA-Seden-Agedrup, Kildegården Børnehus søger: En pædagog på 35 timer til vuggestuen
Hvorfor arbejde i Kildegården?
Vi har et fantastisk hus i lækre omgivelser i udkanten af Vollsmose. Huset består af en yderst kompetent og engageret personalegruppe. Kildegården består af 33 vuggestuebørn fordelt på tre grupper. Derudover er vi 66 børnehavebørn fordelt på tre grupper. Vi er et aldersopdelt hus. Alle de yngste børn er i Kildegården - og det sidste år i børnehaven ”flyver” de ældste børn til Månen, der er beliggende på den anden side af vejen, i Børnebyen.
Vi er tre vuggestuegrupper, hvoraf den ene gruppe er en opstartsgruppe. Det giver os mulighed for at skabe et helt unikt univers hvor den primære opgave er, at tilbyde et trygt miljø, hvorfra børnene kan erobre verden. De yngste vuggestuebørn bevæger sig langsomt videre og søger flere udfordringer efterhånden som de bliver mere mobile og modige. Hermed skaber vi en naturlig overgang til den næste gruppe, hvilket ligeledes gør sig gældende med overgangen til børnehaven og senere storegruppen.
I år 2023 er vi begyndt en ”rejse” hvor vi sætter fokus på legen. Hvorfor? Fordi vi ved at Legen skaber magi - og vi ved at legen er grundlæggende for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Udover legen har vi fokus på at udvikle vores evalueringskultur. Vi ønsker at vores hverdag skal give mening for det enkelte barn og for børnefællesskabet, og gennem evaluering af praksis får vi kvalificeret arbejdet med børnenes trivsel, udvikling og læring.
Vi du være med på vores hold? Det bliver lærerigt og sjovt.
Vores vision er at være værne om barndommen ved at have det legende og relationelle fokus. Børnene skal lege, børnene skal udvikle sig, børnene er på en dannelsesrejse….
Vi møder på arbejde med smil & engagement
Hvad siger medarbejderne om at arbejde i Kildegården:
- Her bliver vi fagligt udfordret
- Her er god stemning
- Her har vi medindflydelse
- Her er inspirerende kollegaer
- Her er gode fysiske rammer med fokus på æstetik
- Her er tid til nærvær og fordybelse med børnene
- Her er livsglade børn og forældre
- Du skal kunne lede en børnegruppe og sammen med dine kollegaer evne at reflektere og videreudvikle praksis, så vi sammen skaber de bedst mulige rammer for børns udvikling, trivsel og læring
- Du skal have en kreativ tilgang til at udvikle sjove og lærerige lege med børnene, lege der styrker børnenes udvikling og trivsel. Dette omfatter at kunne planlægge, lede leg og deltage i leg
- Du skal have gode kommunikationsevner, da samarbejde med kollegaer og forældre er en grundlæggende forudsætning for at vi lykkes i arbejdet
- Du skal have erfaring i at arbejde med børns sproglige udvikling og kunne skabe et udviklende sprogmiljø i hverdagen
- Du skal have let til smil og latter og kunne begejstres
- Vi er en del af børneinstitutionen, HCA-Seden-Agedrup
- Vi består af ni børnehuse: Atlantis, Bøgelund, Fjordager, Fridasholm, Hvenekilden, Pilebækken, Evigglad, Seden og Kildegården
- Vi har særligt fokus på: Nytænkning, optimisme og et inspirerende udviklingsmiljø for alle
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen på 20 37 89 79 eller på mail svn@odense.dk.
Det praktiske:
Ansøgningsfristen er den 22. februar 2024. Vi afholder samtaler i uge 9 og den 28. februar 2024.
Ansættelsessamtalen i Børneinstitutionen HCA-Seden-Agedrup foregår af to omgange.
I første samtale er der indlagt et praktisk element, hvor du vil blive inviteret til at igangsætte og gennemføre en leg med en lille gruppe børn. Fornemmer vi, at du efter første samtale, matcher vores stillingsopslag, vil du blive indkaldt til yderligere en uddybende samtale.
Den praktiske ”samtale” vil foregå i Kildegården Børnehus i uge 9
Anden samtalerunde foregår på Ejby Kirkevej 15, 5220 Odense SØ den 28. ferbuar 2024.
Inspireres og motiveres du ved ovenstående så har du nu muligheden for at komme med på vores hold i Børneinstitution HCA-Seden-Agedrup.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(35-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Kildegårdsvej 83D, 5240 Odense NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990238