BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nyder du at skabe et rent og pænt miljø og at gøre en forskel i andres hverdag? Er du selvstændig, og har du en struktureret tilgang til dit arbejde? Er du glad for at gøre rent, omhyggelig, men hurtig, og kan du træde til med kort varsel? Så er du den, vi leder efter!
Jobbet:
VKAREN.DK søger friske og ansvarsbevidste vikarer til rengøringsarbejde i private hjem i Odense. Du starter din dag med at møde ind på et områdekontor i Odense, hvor du får udleveret en rute og information om de borgere, du skal besøge. Herefter kører du selvstændigt rundt mellem borgerne, hvorefter du til sidst afslutter dagen med igen at møde ind på områdekontoret.
Som rengøringsassistent vil du udføre arbejdsopgaver, der kan omfatte opgaver såsom tøjvask, aftørring, spejlpolering eller lign. Alle opgaver skal udføres med omhu, respekt og opmærksomhed på detaljer.
Vikariaterne er til opstart hurtigst muligt, og der er som udgangspunkt tale om kortvarige vikariater, med gode muligheder for forlængelse. For den rette, kan fastansættelse også komme på tale.
Det er afgørende, at du kan træde til med kort varsel, da der ofte er tale om afløsning i forbindelse med sygdom og ferie.
Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet mellem 7.00 og 16.00.
Det er et krav at du har kørekort til bil og vil bruge egen bil til jobbet. Ved brug af egen bil registreres kørslen og man vil få udbetalt tilsvarende beløb ud fra statens takster.
Vi forventer:
Det er ikke et krav, at du har erfaring med rengøring, men det er en fordel. Det afgørende er dog, at du har lysten til at lære og sætte dig ind i nye opgaver! Da det er rengøring i private hjem, er erfaring fra hjemmeplejen en fordel, men det er heller ikke et krav, da der ikke er tale om personlig pleje, men udelukkende rengøringsopgaver.
Vi forventer, at du taler, læser og skriver dansk.
Din person:
Du er ansvarsbevidst, omhyggelig i dit arbejde og trives med forskellige typer rengøringsopgaver. Du arbejder struktureret og har et godt overblik. Du kan lide at gøre rent og sætter en ære i at efterlade dine omgivelser, så der aldrig kan sættes en finger på dit arbejde. Du har et positivt og imødekommende væsen, og du trives med at arbejde alene og har det bedst med at stå tidligt op om morgenen. Du kan lide at omgås ældre mennesker og du trives med hjemmerengøring og andre huslige opgaver.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder et spændende vikariat med vagter, som kan tilbydes med kort varsel. Du får stor fleksibilitet og diversitet i din hverdag. Du får mulighed for at gøre en forskel i andres liv og møde en masse forskellige mennesker.
Du vil aldrig føle, at din hverdag er ensformig, da der er stor variation i opgaver og miljøer. Dét er med til at gøre dette vikariat spændende. Uanset om du har en baggrund som rengøringsassistent eller nybegynder, vil du modtage en grundig oplæring, der giver dig en grunding forståelse for den daglige arbejdsgang.
Vi tilbyder løn og tillæg efter gældende overenskomst.
Din ansøgning:
Kan du svare ja til ovenstående, så henvend dig til os hurtigst muligt. Send din ansøgning og CV til jobfyn@vkaren.dk, mrk.: ”Servicerengøring ”. Har du konkrete spørgsmål, kan du ringe til os på 70 15 20 10 alle hverdage kl. 9.00-16.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VKAREN.DK ApS, Lerchesgade, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015883