VITA - stedfortræder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Thoraxkirurgisk/kardiologiske intensiv VITA søger stedfortræder for oversygeplejersken – har du mod på at prøve kræfter med ledelsesopgaver?

VITA søger pr. 1-5-24 eller efter aftale en stedfortræder, da vores nuværende stedfortræder går på efterløn

Hvem er vi?

VITA er en del af Anæstesiologisk-Intensiv afdeling V. De øvrige intensive afsnit er ITA 1, ITA 2, ITA 3, BRITA og NIA som vi arbejder tæt sammen med.

Afsnittet har 14 intensive behandlingspladser og er et stort afsnit med 98 ansatte.

Funktionslederteamet består af ledende overlæge Henrik Schmidt og oversygeplejerske Helene Ancher Knudsen.

På VITA behandler vi thoraxkirurgiske og kardiologiske patienter, som har behov for intensiv terapi – eksempelvis efter by-pass operationer, store centrale kar operationer, lungeoperationer, hjertestop, hjertesvigt og tilbyder også avanceret hjertesvigtsbehandling.

”Patienten først” er altid vores fornemste opgave og det der danner udgangspunktet for vores sygepleje. Vi har et højt fagligt niveau og er meget specialiserede.

Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde og vi hjælper hinanden, sparer med hinanden og spiller hinanden gode, hvilket giver et godt kollegialt sammenhold. Vi arbejder hele tiden med at sikre et godt, trygt og sundt arbejdsmiljø, hvor alle kan trives, men hvor der også er plads til forskellighed og humor.

Vores hverdag er dynamisk med et stort patientflow og ikke mindst uforudsigelig. Læs mere om afdelingen og se VITA`s rekrutteringsfilm her.

Om stillingen:

Som stedfortræder vil du sammen med oversygeplejersken og VITA´s anden stedfortræder varetage aftalte ledelsesopgaver og fungere som tæt sparringspartner. Opgaver som opretholdelse af den daglige drift, koordinering og arbejdsplanlægning er en væsentlig og stor del af stillingen. Det er vigtigt, at du er synlig og tilstede i hverdagen. Du skal kunne bevare overblikket og besidde en konstruktiv tilgang, hvis f.eks. logstikken skulle spidse til. Åbenhed, tillid og gensidig respekt er vigtige ift. god kommunikation og noget vi vægter meget højt for at kunne bevare og dyrke vores gode arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:

  • En stilling hvor det tværfaglige samarbejde vægtes højt – både intern og ekstern.
  • Et tæt samarbejde med funktionsleder makkerparret og VITA´s anden stedfortræder, hvor der også er plads til at kunne udfordre hinanden på de ledelsesmæssige opgaver/udfordringer.
  • En stilling som kombinerer klinisk arbejde og administrative ledelsesopgaver, samt driftsansvar i oversygeplejerskens fravær.
  • Udfordrende opgaver ift. daglig ledelse, drift, logistik, medarbejdernes kompetenceudvikling og den sygeplejefaglige udvikling i afsnittet.
  • Mulighed for udvikling af stillingen afhængig af profil og kompetencer, samt at sætte sit aftryk på vejen til nyt OUH.
Vi ønsker:

  • At du har erfaring med ledelse eller stor lyst til at tilegne dig det.
  • At du har specialuddannelsen i intensiv sygepleje og kan være rollemodel og sparringspartner ift. afsnittets medarbejdere.
  • At du kan arbejde struktureret og har sans for planlægning, hvor du hele tiden medtænker personalemæssige og økonomiske ressourcer.
  • At du har gode kommunikative evner og har en anerkendende tilgang til patienter, pårørende, dit personale og andre samarbejdspartnere.
  • At du understøtter og kvalificerer oversygeplejerskens arbejde og optræder loyalt overfor ledelsesmæssige beslutninger.
  • At du er løsningsorienteret, fuldtids-engageret og kreativt tænkende i din tilgang til det samlede opgavesæt.
Arbejdssted

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er en tværgående klinisk afdeling med et højt aktivitetsniveau og har i kraft heraf en meget bred kontaktflade, der omfatter alle hospitalets afdelinger. De kliniske anæstesiafsnit samarbejder med de kirurgiske og andre afdelinger i forbindelse med anæstesiologiske og kirurgiske opgaver, mens intensiv- og opvågningsafsnittene i større eller mindre udstrækning samarbejder med samtlige kliniske afdelinger på hospitalet.

For at sikre den bedst mulige udnyttelse af den anæstesiologiske special- og ekspertviden er afdelingen geografisk og funktionelt opdelt i 2 hovedafsnit, klinisk anæstesi/opvågningsområdet og intensivområdet. I løbet af de næste år skal der ske en udflytning til det nye OUH, hvorfor der også kan ske organisatoriske ændringer.

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V har vedvarende fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø og en arbejdsplads med plads til faglig udvikling, videnskabelig aktivitet og uddannelse.

Afdeling V’s strategi Hele patienten beskriver afdelingens vision, mål, indsatser og aktiviteter. Med henblik på at opnå målene definerer strategien byggesten og løfter til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere. Alle i Afdeling V medvirker til at indfri Strategien.


Ansøgningsfrist, samtaler og ansættelsesvilkår:

Ansøgningsfrist er 4. marts.

Samtaler afholdes den 11. marts mellem kl. 9.30 og 12.00

Tiltrædelse 1. maj eller efter aftale

Ansættelsesbrøk på 37 timer ugentlig

Løn,- og ansættelsesforhold efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation

Yderligere oplysninger:

Hvis ovenstående har vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Helene Ancher Knudsen på tlf.: 24945987 - helene.ancher.knudsen@rsyd.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5999073

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet