Vin & Vinyl: Tag forskud på weekenden i Storms Pakhus

dato

Hver torsdag inviterer Storms Pakhus til en aften fyldt med musiknostalgi og herlig vin. Fra kl. 17:00 kan du vælge dine yndlingshits fra DJ'ens skattekiste af gamle vinyler, mens du nyder tre glas vin for kun 150 kr. Vel mødt til en hyggelig aften!

Musik og vin i skøn forening
Konceptet er dejlig enkelt: DJ'en sætter skattekisten fyldt med gamle vinyler frem, og så vælger du ellers yndlingshittet. DJ'en mixer det ind i lækre overgange til øregangen i bedste jukebox-stil. Tag forskud på weekenden hver torsdag til Vin & Vinyl i Storms Pakhus.

Udvid din musikhorisont
I skattekisten finder du alt fra gamle klassikere til skjulte hits, og der er garanti for, at du får udvidet din musikhorisont, bare lidt. Samtidig kan du nyde tre glas vin (rød, hvid og rosé) til kun 150 kr. Udvalget skifter fra gang til gang, og jeres vært både skænker og fortæller om vinen. Så er du halvvejs til vinsmagning.

Alternativer til vin
Er du ikke typen, der drikker vin, kan du også få en Vermouth & Tonic på Regal Rogue til en flad 50'er. Det hele foregår i bedste loungestil i Baghaven (eller Schiøtz' Have, hvis vejret er skidt) fra kl. 17:00 til 23:00 hver torsdag.

Praktisk information
Dato: Torsdag den 19. september 2024
Tid: Kl. 17:00-23:00
Sted: Storms Pakhus, Lerchesgade 4, 5000 Odense C
Entré: 150 kr
Arrangør: Alle

Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Kilde: Kultunaut