BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Produktassistent med teknisk flair
BG Burcharth tilbyder et bredt produktprogram indenfor slanger, pakninger, koblinger og olie-smøreudstyr og for at kunne følge med efterspørgslen og udvikle organisationen yderligere, søger vi en kollega til udvikling af vores sortiment og forretningsområde.
Jobbet
Dine opgaver vil bestå i dialog med leverandører, kunder og salgsorganisationen for at afdække nye produkt- og forretningsmuligheder, samt opdatering af systemer, datablade, brochurer m.m. Herudover kan der forekomme en række andre opgaver f.eks. i forbindelse med ordrehåndtering, løbende indkøb, kundeservice, support til eksterne sælgere og udarbejdelse af og opfølgning på tilbud.
Du har fast arbejdssted på virksomhedens domicil i Odense.
Vi forventer
- at du har erfaring med produkthåndtering, og har en god teknisk forståelse, og måske en teknisk uddannelsesbaggrund. Sprogligt forventer vi at engelsk beherskes i skrift og tale.
Som person er du vant til, og trives med, at arbejde selvstændigt med opgaverne. Du er opsøgende, vedholdende og engageret, og du kan både igangsætte og afslutte dine opgaver. Du arbejder struktureret og seriøst, og trives i et job med mange kontakter både internt og eksternt. Du er en teamplayer, som forstår at nå i mål i samspil med dine kollegaer. Herudover er det vigtigt, at du bevarer humøret og overblikket, når det ind imellem går stærkt.
Vi tilbyder
Som produktassistent hos BG Burcharth bliver du en del af en større velkonsolideret vækstorganisation, der omfatter flere salgsselskaber. Vi arbejder alle under samme tag og med fælles værdier. Du får mange gode motiverende kollegaer og et inspirerende arbejdsklima, hvor omgangstonen er uformelt. Vi holder til i renoverede og hyggelige omgivelser med gode forhold, som fx aktivitets- og motionscenter og fælles kantineområde. Se mere på www.bg-group.dk
Er du interesseret?
Vi behandler alle ansøgninger fortroligt og følger op på dem løbende. Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte Produktchef Kasper Sø på telefon 63112413 eller kas@burcharth.dk
Send din motiveret ansøgning og dit CV til Britta F. Christiansen på bfc@byggros.com
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
BG Burcharth A/S, Østbirkvej, 5240 Odense NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922227