Vil du være med til at udvikle den mentaliseringsbaserede og kognitive behandling af patienter med henholdsvis personlighedsforstyrrelser og PTSD?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Psykologer søges til Team for Personlighedsforstyrrelser og Traumer i Lokalpsykiatrien i Odense.

Lige nu er der 3 ledige stillinger - alle til besættelse 1. september eller snarest derefter. Alle tre stillinger er på 37 timer pr uge.

Det drejer sig dels om en fast stilling, som er en opnormering ifm., at aldersgrænsen mellem Børne- og Ungepsykiatrien og Voksenpsykiatrien er rykket fra 20 år til 18 år og så er to kollegaer i lykkelige omstændigheder, hvoraf der følger 2 barselsvikariater.

Om teamet:

Team for Personlighedsforstyrrelser og Traumer udreder og behandler patienter med personlighedsforstyrrelser og traumer – herunder såvel tilpasningsreaktioner som PTSD. Udredning foregår med SCID V, PSE og WAIS ved behov. Behandlingen er MBT- og KAT orienteret. Behandlingsforløbene er organiseret i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens pakkeforløb. Teamet arbejder tværfagligt og består af overlæge, afdelingslæge, uddannelseslæge, specialpsykologer, psykologer, SPU’ere, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere og sekretærer.



Dine opgaver i teamet vil være:

  • Videreudvikling af behandlingstilbuddet til målgruppen i samarbejdet med teamets øvrige specialister
  • Visitationssamtaler
  • Varetage terapeutiske forløb såvel individuelt som gruppe
  • Sparring med kollegaer om psykodiagnostik på psykoterapeutisk grundlag som supplement til formelle diagnoser
  • Aktiv deltagelse i behandlingskonferencer, supervision og undervisning
Dine kompetencer

  • Du har erfaring og interesse for at arbejde med mennesker med personlighedsforstyrrelser og traumer
  • Gode samarbejdsevner og erfaring i at arbejde i tværfaglige teams med respekt for hinandens faglighed
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfaglige relationer
  • Fagligt engagement og vilje til fortsat faglig udvikling og forandring
  • Vilje til at bidrage til at skabe et positivt og godt arbejdsmiljø
  • Du er robust, fleksibel og god til at skabe tillid med troværdig adfærd
Vi tilbyder

  • Mulighed for at specialisere sig mod at opnå specialistgrad i psykoterapi for psykologer inden for teamets terapeutiske referenceramme
  • Varierede arbejdsopgaver
  • Godt tværfagligt samarbejde på tværs af alle faggrupper
  • Et stærkt fagligt- og socialt fællesskab, både i teamet og psykologgruppen
  • En stor psykologgruppe med monofaglige fora
  • En del af universitetshospitalet med mange specialer og mulighed for vidensdeling på tværs af teams
  • For ikke autoriserede psykologer vil der være supervision og arbejdsopgaver mhp at opnå autorisation indenfor 3 år efter ansættelse.
  • For autoriserede psykologer vil der være supervision rettet mod specialistuddannelse


Psykiatrisk Afdeling Odense:

Vi er et stort hus i evig forandring med mange hjørner og afkroge af psykiatrien, som man som psykolog stifter bekendtskab med gennem psykologgruppen, som består af ca. 30 psykologer fordelt på 13 forskellige ambulante teams og sengeafsnit. Psykologerne har en ledende psykolog som nærmeste leder, men er samtidig placeret i teams og afsnit, hvor de følger den daglige drift, der er ledet af en funktionsleder og overlæge, som psykologerne refererer til i det daglige arbejde. Psykologerne er, pga. vores uddannelsesforpligtelse, vant til at sluse nye kollegaer ind i psykologgruppen og rutinerede i at lære nye kollegaer op via supervision. Psykologgruppen vægter det faglige fællesskab højt og vi har god tilslutning til forskellige sociale tiltag, der bliver taget initiativ til i gruppen.

Lokalpsykiatrien ligger i et nybygget hus på Odense Havn og rummer alle ambulante teams på Psykiatrisk Afdeling Odense. Herudover er 6 psykiatriske sengeafsnit og Psykiatrisk Akutmodtagelse placeret ved OUH. Psykiatrisk Afdeling Odense er en del af Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark, som i disse år bl.a. har fokus på nedbringelse af tvang. I tilknytning til Psykiatrisk Afdeling Odense, er der en forskningsenhed, der har til huse ved sengeafsnittene.



Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.

Afdelingen har en rygepolitik og rygning er ikke tilladt i arbejdstiden. Ifm ansættelse vil der blive indhentet straffeattest jf. regionens personalepolitik.

Yderligere oplysninger kan indhentes ved:

Ledende psykolog Maria Krarup Kristensen, telefon 2364 5427

Behandlingsansvarlig overlæge Gitte Falcher Madsen, telefon 4071 7312

Ansøgningsfrist den 20. juni 2023.

Du bedes angive i din ansøgning, om du er interesseret i den faste stilling og/eller i et barselsvikariat.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt om formiddagen 27. juni 2023

Vi glæder os til at høre fra dig.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Afdeling Odense, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225507&DepartmentId=7078&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839857

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet