BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Chefradiograf til Radiologisk Afdeling, Odense
Ambitionen
Det er OUH’s ambition at være patientens universitetshospital. Som universitetshospital udvikler og varetager vi diagnostik, behandling, forskning og uddannelse på højt internationalt niveau inden for alle somatiske specialer og fagområder.
Vi søger nu en chefradiograf til Radiologisk Afdeling, Odense.
Som leder på OUH vil du være med til at vise vejen i forhold til at sætte patienten først ved at sikre, at medarbejderne er godt klædt på til opgaven. Vores ambition er sammenhængende patientforløb, der både rummer universitetshospitalets høje faglighed og den enkelte patients ønsker. Som leder på OUH er det derfor afgørende, at du inddrager patientens og de pårørendes perspektiver i det løbende udviklings- og forbedringsarbejde. Læs her om centrale værdier og strategier på OUH.
En vellykket flytning til det nye OUH er en højt prioriteret opgave for hele OUH i de kommende år. Forberedelsen, flytningen og den første tid på det nye OUH vil berøre alle ansatte og er derfor også en væsentlig opgave for dig som leder på OUH.
Om afdelingen
Radiologisk Afdeling, Odense, er en højt specialiseret, velfungerende afdeling, der sætter patienten først blandt andet gennem faglig kvalitet, forskning, innovation og effektiv drift. Vi er Region Syddanmarks universitetsafdeling i forhold til varetagelsen af alle højt specialiserede funktioner inden for alle radiologiens fagområder. Radiologisk Afdeling er en dynamisk organisation med højt aktivitetsniveau i klinik og forskning, mange interne og eksterne samarbejdspartnere og et budget på 195 mio. kr. Vi tilbyder en innovativ og ambitiøs afdeling, som vil være nationalt førende inden for både radiografien og radiologien. Læs mere om jobbet og afdelingen nedenfor og i den uddybende stillingsbeskrivelse, der er udarbejdet til ansættelsen.
Om dig
Direktionen og afdelingsledelserne på OUH har identificeret fire personlige karakteristika, som vi mener, man skal besidde, hvis man skal være leder hos os. Disse karakteristika er, at du som leder:
- kender vores fælles ramme, kan lede inden for den og udforsker nye muligheder, der understøtter OUH’s patientorienterede kultur
- er bevidst om din ledelsesret og –pligt
- søger selvindsigt og vil udvikling
- er empatisk og samarbejdssøgende – du lytter til og inddrager andres synspunkter
Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold
Stillingen søges elektronisk via HR-manager. Ansøgningsfristen er den 10. september 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20. og 26. september for henholdsvis første og anden samtalerunde.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Lederforeningen i DSR. Tiltrædelse den 1. november 2023 eller efter aftale. Ansøger skal være indstillet på at gennemføre en personlighedstest, og snsøger vil desuden få tid til at forberede en case op til første samtalerunde.
Der er følgende krav til ansøgningens udformning:
- Der udbedes en begrundet ansøgning med beskrivelse af din motivation for at søge jobbet
- Ansøgningen skal være bilagt dokumentation for autorisation og evt. efter- og videreuddannelse
Som ny chefradiograf på OUH bliver du taget godt imod gennem vores onboarding-program for afdelingsledere ’Ventet og Velkommen’. Du får en veltilrettelagt første tid i jobbet, hvor der er taget hånd om praktiske forhold og fx muligheder for ledelsesmæssig sparring – kort sagt din samlede faglige, sociale og kulturelle integration i organisationen OUH.
Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte:
- Lægelig direktør Bjarne Dahler-Eriksen på tlf. 2328 4068, mail: bde@rsyd.dk
- Cheflæge Ib Jensen tlf. 2024 2701, mail: ib.erik.jensen@rsyd.dk.
Vi lægger vægt på patienternes oplevelse af kvalitet og på at inddrage dem i egen udredning og behandling blandt andet via Den Syddanske Forbedringsmodel, som er regionens fælles ramme for optimering af patientforløb og arbejdsgange. Afdelingen rummer en række specialiserede radiologiske sektioner inden for hele paletten af radiologiens subspecialer. Hertil kommer afdelingens Forsknings- og Innovationsenhed, hvor der er et særligt fokus på det kliniske perspektiv i forskningen og implementering af forskningsresultater i en innovativ, klinisk praksis.
Afdelingen har også det overordnede ansvar for mammografi-screeningen i Region Syddanmark. Læs yderligere om os her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, Sønder Boulevard 29, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226211&DepartmentId=6846&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892385