Vil du være med til at føre et af landets største hospitaler ind i fremtiden? Vi søger en projektkoordinator til validering af Det Nye OUH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Forberedelsen til det nye universitetshospital er et særdeles vigtigt program, der kræver tæt styring og koordinering på tværs af projekter, afdelinger og faggrupper. Vi søger en engageret person med erfaring i projektkoordinering og projektledelse til valideringsprocessen som løber parallelt med byggeriets færdiggørelse frem til indlæggelse af første patient.

Om opgaven

Der etableres en tværgående koordineringsenhed på OUH, som har til formål at have et overordnet fokus på valideringsprocesser frem mod indflytning på det nye OUH. Enheden vil foruden projektkoordinatoren bestå af en fagkoordinator, som løfter det faglige ansvar for enhedens rådgivning om validering.

Den tværgående koordineringsenhed placeres organisatorisk under Sygehusapotek Fyn. Du vil indgå i et tæt samarbejde med aktører i byggeriet såvel som de berørte kliniske afdelinger på OUH.



Den tværgående enhed får ansvaret for at skabe den overordnede valideringsmasterplan og styre valideringsprocesserne i mål i samarbejde med de mange interessenter involveret i arbejdet.



Som projektkoordinator vil du være den primære kontakt for de involverede afdelinger, hvor du skal medvirke til, at der skabes et samlet overblik over valideringsprocesserne på tværs af afdelingerne.



Du vil få ansvaret for den overordnede programplanstyring, kommunikation til interessenter og facilitering af netværksmøder, hvor du vil bistå den faglige programleder med tværgående koordinering af viden og metoder. Sideløbende med arbejdet i den tværgående koordineringsenhed vil du få ansvar for projektledelse af projekter på Sygehusapotek Fyn under valideringsprogrammet.

Om dig

Følgende kompetencer vægtes højt:



  • Du har erfaring med planlægning og gennemførelse af projekter inden for den kliniske verden.
  • Du har erfaring med tværgående projekter med mange interessenter.
  • Du er initiativrig og god til at komme selvstændigt i mål med dine opgaver.
  • Du arbejder struktureret, har et godt blik for detaljen og er god til at sætte dig ind i problemstillinger tværfagligt og tværorganisatorisk.
  • Du trives med en varieret hverdag og er god til deadlines.
  • Du er en stærk kommunikator med en positiv og konstruktiv tilgang til opgaven.
  • Du har solid erfaring med brug af Office pakken og kan arbejde med store mængder data i regneark.
  • Erfaring inden for større offentlige organisationer er en fordel men ikke et krav.
Vi tilbyder

Vi er kendt for at have et arbejdsmiljø præget af engagement og et vedvarende fokus på de patienter, der har brug for vores ydelser.



Som projektkoordinator i den tværgående koordineringsenhed vil du organisatorisk blive en del af projektafdelingen på sygehusapoteket sammen med 6 andre projektledere. Her får du rig mulighed for tværfaglig sparring og vidensdeling. Du får reference til funktionslederen for projektkontoret.

Ansættelsesforhold

Vi tilbyder en fast stilling. Ansættelsen indebærer tre måneders prøvetid, hvis det er første gang, du er ansat i Region Syddanmark. Løn- og ansættelsesforhold fastlægger vi i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer pr. uge, og der vil være mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det. Tiltrædelsen er snarest muligt efter aftale.



Jobbet søges online ID 225632 på job.regionsyddanmark.dk, og vi vil løbende vurdere de ansøgninger, der kommer ind.

Kontakt os

Hvis du ønsker at høre mere om jobbet er du meget velkommen til at kontakte fagkoordinator/programleder Ole Aabling Sørensen, tlf. 23 63 17 86 , mail ole.soerensen@rsyd.dk, eller funktionsleder for projektkontoret, Martin Nitze, tlf. 51 77 74 08, mail martin.nitze@rsyd.dk.



Om projektet Nyt OUH – ét af Danmarks største byggerier

Nyt OUH byggeriet vil samle det nuværende Odense Universitetshospital (OUH), Børn- og Ungepsykiatrien samt voksenpsykiatrien med Syddansk Universitet. Det samlede byggeri er ét af de største byggerier i Danmark med i alt ca. 250.000 m2 nybyggeri.



Sygehusapotek Fyn producerer og indkøber lægemidler til distribution på de fynske sygehuse. Apoteket er organisatorisk en del af Odense Universitetshospital og beskæftiger ca. 320 dedikerede medarbejdere. Sygehusapotek Fyn omsætter årligt for ca. 1,2 mia. kr. Apotekets produktion omfatter sterile og ikke-sterile lægemidler, produktion til kliniske forsøg og fremstillingen af klar-til-brug lægemidler. Apoteket har en forskningsenhed i tæt samarbejde med Syddansk Universitet.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehusapotek Fyn, Solfaldsvej 38, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225632&DepartmentId=6860&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855809

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet