Vi skal klimatilpasse Odense – er du vores nye projektleder?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger projektledere til Klima- og Miljøforvaltningen. Vil du være med til at planlægge for klimatilpasningen af Odense? Kan du overskue komplekse problemstillinger og skabe løsninger gennem dialog og tværfaglige samarbejder? Så er du måske en af vores to nye kolleger.

Odense er i en rivende udvikling som by, og vi har et mål om at være klimatilpasset i 2050. Det betyder, at der er fokus på at skabe konkrete rammer for klimatilpasningen samtidig med at specifikke projekter skal startes op eller køres i mål.

Sidder du og tænker, at det er en rejse, du gerne vil med på? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning. Vi søger nemlig ikke bare én, men hele to nye projektledere til vores klimatilpasningsteam med god erfaring indenfor klimatilpasning, projektledelse og byplanlægning.

Hvorfor skal du glæde dig til at arbejde i vores team?
Med et meget stort fokus på tværfagligt samarbejde kan du være sikker på, at du kommer til at udvikle projekter sammen med mange forskellige fagfolk, der brænder for deres område. Samtidig vil du opleve sparring med kolleger med stor erfaring indenfor natur, miljø og myndighedsbehandling.

Du kommer til at arbejde med enten:

  1. Projektledelse indenfor kystbeskyttelse og klimatilpasningsprojekter. Her skal du først og fremmest føre kommunens store digeprojekt ved Seden Strandby igennem myndighedsbehandling og frem til endelig etablering. Derudover har vi klimatilpasningsprojekter i samarbejde med VandCenter Syd og private aktører forskellige steder i byen, som skal igangsættes eller følges på vej. I disse projekter arbejdes der med regnbede til forsinkelse af vand og vandkorridorer til at føre vand væk fra kritiske lavpunkter. I vores arbejde for klimatilpasningsprojekter lægger vi stor vægt på grønne løsninger og at løsninger har en merværdi. Der vil således også løbende være dialog om at tænke klimatilpasning ind i små og store projekter i Odense Kommune og kommunens samarbejder.

    Eller
     
  2. Projektledelse og planlægning indenfor vandmiljø og klimatilpasning. Vi skal i 2024 igangsætte arbejdet med en plan for et bedre vandmiljø i Odense og Odense Fjord. I tæt samarbejde med andre organisationer tilrettelægges living labs, som vil handle om bedre vandmiljø og klimatilpasning af Odense. Involvering og samarbejde skal danne grundlag for udarbejdelse af en finansieringsstrategi for naturbaseret klimatilpasning og for udarbejdelse af de første helhedsplaner for vandhåndtering. I dette arbejde vil der være en tæt dialog med en lang række partnere i ind- og udland, samt et tæt samarbejde for at skabe sammenhæng mellem forskellige planer og projekter. Begrænset rejseaktivitet skal forventes.
Vi søger altså to projektledere med erfaring og interesse for klimatilpasning, kystbeskyttelse og vandmiljø, der kan tiltræde mellem den 1. december 2023 og den 1. februar 2024. Opdelingen er ikke nødvendigvis som anført ovenfor, men tilpasses kompetencer hos vores nye kollegaer.

Hvem er du?
  • Du er en stærk faglig projektleder med arbejdserfaring indenfor projektudvikling, projektledelse og planlægning – og gerne indenfor klimatilpasningsområdet. Vi lægger især vægt på erfaring med myndighedsbehandling og viden om lovgivningen på området.
  • Du brænder for at klimatilpasse Odense igennem gode grønne og multifunktionelle løsninger, der samtidig bidrager til et bedre vandmiljø i by og fjord. Vi lægger derfor også vægt på din faglige viden eller erfaring inden for områder som f.eks. hydrologi eller miljøteknologi.
  • Du er god til at styre processer og navigere i forskellige dagsordener, målsætninger og ambitionsniveauer på tværs af organisationer. Du er god til dialog med de private borgere såvel som fagpersoner - og du har erfaring med politisk involvering, dagsordenspunkter og oplæg. Vi lægger især vægt på din erfaring med komplekse miljøfaglige projekter.
  • Du har en relevant uddannelse som ingeniør, hydrolog, geograf eller byplanlægger eller tilsvarende erfaring. Som person har du gode samarbejdsevner og kommunikative evner. Du evner at skabe og bruge netværk. Du har værktøjer til at styre en udviklingsproces og overblikket.
  • Du er struktureret, vedholdende og evner at holde såvel overblik som momentum og deadlines. Du er vant til at facilitere møder og samarbejde på tværs af stærke fagligheder og organisationer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation med mulighed for at forhandle tillæg i forhold til kvalifikationer.

Den ene stilling er en fast stilling, og den anden er en projektansættelse på foreløbigt 3 år med mulighed for forlængelse. Der er tale om fuldtidsstillinger med arbejdssted i Odense C. Tiltrædelse ønskes henholdsvis den 1. december 2023 og den 1. januar 2024, men med mulighed for først at starte den 1. februar 2024 for rette kandidat.

Vil du vide mere?
Vi vil naturligvis gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål til stillingerne. Du er velkommen til at kontakte funktionsleder Michelle Moustgaard Birch på 24 65 16 69 eller projektleder Lis Nowak på 51 42 89 08.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 22. oktober 2023. Samtaler afholdes mellem den 25. -  den 27. oktober 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Nørregade 36X, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920593

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet