Vagtpost med fokus på tryghed og sikkerhed i Odense

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du udadvendt, serviceminded og formår at agere professionelt i alle henseender? Og har du lyst til at medvirke til den fortsatte udvikling af Sikringsenheden? Så er det måske dig, vi søger.

Om os
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører og vejmænd arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense.

Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling mod at blive en storby med omtanke og i at sikre de bedste rammer for velfærden. Vores fælles mål i forvaltningen er at skabe bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi. Med andre ord arbejder vi for at gøre en forskel for borgerne i Odense. Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for velfærden – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.

Du bliver en del af Teknisk Service i Ejendomscentret, som er den enhed i Odense Kommune, der varetager alle opgaver omkring Odense Kommunes ejendomme – fra forvaltning til udvikling og drift. I Ejendom tror vi på styrken i tværfaglighed, og vi er derfor organiseret i tværfaglige teams med fokus på at tilbyde vores brugere optimal service.

Som vagt vil du blive tilknyttet Teknisk Service, Sikringsenheden. Sikringsenheden arbejder forebyggende og i tæt dialog med brugerne for at skabe sikre og trygge ejendomme.

Om jobbet
Dine opgaver i Sikringsenheden er mangeartede. Den primære opgave er at sørge for en tryg og sikker dagligdag for personalet og brugerne på de enkelte ejendomme.

Du vil blandt andet både skulle henvise borgere til venteområder, følge dem til sagsbehandleren, være vagt ved mødelokaler, reagere på eventuelle overfaldsalarmer eller eskortere borgere ud af lokationen.

Jobbet kræver, at du er opmærksom og viser synlig tilstedeværelse og hele tiden er opmærksom på omgivelserne.

Yderligere vil opgaverne blandt andet indbefatte:

  • kameraovervågning
  • adgangskontrol
  • indvendig og udvendig rundering
  • kontrollere de sikringstekniske installationer
  • kalenderbooking
Arbejdstiden vil på nuværende tidspunkt være mandag til fredag i tidsrummet fra kl. 07.00 til 17.00.

Om dig
Det bliver en vigtig del af din hverdag at sikre tryghed og sikkerhed for dine kollegaer. Du har derfor erfaring med jobbet som vagt, og du trives med at skulle arbejde med mange mennesker omkring dig samt i situationer, hvor du skal bevare roen, selv om der er konflikter.

Faglige kvalifikationer:
  • har gennemgået og bestået det obligatoriske grundkursus for vagtfunktionærer
  • har kendskab til IT
  • har et gyldigt kørekort til bil
  • kan læse, skrive og tale dansk
Personlige kvalifikationer:
  • er serviceminded og imødekommende samt formår at agere professionelt
  • har en god situationsfornemmelse
  • besidder naturlig autoritet og er beslutningsstærk
  • er god til konflikthåndtering
  • har gode kommunikative evner og mestre at tale i øjenhøjde med personer af forskellig baggrund og på forskellige niveauer
  • er loyal og motiveret samt sætter en ære i at performe
  • trives med at arbejde selvstændigt, men samtidigt evner at arbejde i et team
  • kan prioritere dine opgave, når flere akutte opgaver opstår samtidigt
  • er mødestabil og fleksibel
  • er i god fysisk form og mental stærk
Vi tilbyder
  • et spændende, varieret og selvstændigt arbejde
  • teamsamarbejde i et velfungerende team
  • relevante kurser og efteruddannelse
  • sundhedsordning
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation FOA Fag- Og Arbejde. Aflønning sker jf. overenskomst 41.01 teknisk service med udgangspunkt i trin 14 (teknisk servicemedarbejder).

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. november 2024.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Thøger Mørk Nielsen på 21 32 49 34 eller på thmn@odense.dk.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 16. september 2024. Vi forventer at holde samtaler i uge 39, 2024.

Ved tilbud om ansættelse vil der blive indhentet børneattest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Sanderumvej 113, Sanderum, 5250 Odense SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6106144

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet