Vagtplanlægger/administrativ medarbejder søges til vores vagtplanlæggerteam i sengeafsnit/ambulatorium, Ortopædisk afdeling, Odense.

Profilbillede
dato

Kunne du tænke dig at være en del af vores vagtplanlæggerteam og stå for planlægning og styring af det daglige fremmøde for en tværfaglig gruppe af social-og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ergo- og fysioterapeuter i en stor afdeling? … så hører vi meget gerne fra dig!

Vagtplanlægning er en central funktion i vores hverdag, og vi vælger nu at opnormere funktionen, så også ambulatorieansatte og terapeuter indgår i teamets funktion. Der er ca. 110 ansatte at planlægge for og dette i tæt samarbejde med erfarne vagtplanlægger kolleger.

Du vil få et tæt samarbejde med vagtplanlæggerkolleger, medarbejdere, teamledere / koordinator og overterapeut/oversygeplejersker. Det er derfor vigtigt, at du besidder gode relationskompetencer, der rummer tydelighed, rummelighed og imødekommenhed.

Din motivation er en væsentlig drivkraft for til stadighed at finde nye veje og muligheder, også når det er planlægningsmæssigt udfordrende. Du bidrager til at skabe en vagtplan, hvor den enkelte medarbejders ønsker og behov balancerer med fokus på de rette kompetencer til at varetage afsnittets kerneopgaver.

Dine arbejdsopgaver:

  • Vagtplanlægning for tværfagligt plejepersonale i døgndækket og ambulante funktioner
  • Sikre langsigtet strategisk planlægning og ressourcestyring
  • Tæt dialog med medarbejderne i forhold til dækning og ændring af vagter
  • Tolkning og forståelse af overenskomster for ergo- og fysioterapeuter, social-og sundhedsassistenter og sygeplejersker
  • Udarbejdelse af ferieplaner
  • Overblik over medarbejdernes normtid, afspadsering, ferie og sygefraværsdage
  • Overblik over medarbejderne deltagelse i kurser, temadage o.l.
  • Administrative opgaver for afdelingens overterapeut og oversygeplejersker
  • Efterleve regionens pejlemærker for vagtplanlægningsfunktionen
Ønsker til kvalifikationer:

  • Du skal have et godt overblik og have flair for planlægning
  • Du arbejder med grundighed og en systematik, der både sikrer at arbejdsplanen går op og overholder gældende regler for arbejdstilrettelæggelse og overenskomster.
  • Du formår at lave arbejdsplaner, der både sikrer medarbejderindflydelse og dækker afdelingens funktioner
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Du besidder gode IT kompetencer og evner at være kreativ i opgaveløsningen
  • Du har evt. vagtplanlæggererfaring, eller er villig til at lære det
  • Du forstår at balancere i hensynet til medarbejderen og arbejdspladsen
  • Du er rolig, robust, omhyggelig, hjælpsom og serviceminded
Vi kan tilbyde:

  • En alsidig arbejdsdag med mange spændende opgaver, der løses sammen med andre
  • God introduktion til afdelingen
  • En stilling med selvstændige og mangfoldige opgaver
  • Godt arbejdsmiljø og fællesskab
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Du vil indgå i et team med andre vagtplanlæggere
  • Dit fremmøde vil ligge i dagtiden mellem kl. 7.00 og kl. 16.00
  • Stilling er 37 timer og ansøgningsfristen er d. 24. maj 2024
Tiltrædelse snarest muligt eller senest d. 1. august 2024

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte enten:

Oversygeplejerske Jesper Krog, e-mail jesper.krog@rsyd.dk, telefon 29160770

Vagtplanlægger Mette Jensen, e-mail mette.jensen14723b@rsyd, telefon 23694524

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem HK og Regionernes Lønnings- Takstnævn og er omfattet af ny løn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033426

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet