BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Transformationen af Odense kører i det høje gear, så ønsker du at være en del af noget stort, har du muligheden NU!
Vi har brug for en anlægsteknisk projektleder og projekterende til at stå i spidsen for en del af de mange, spændende anlægsprojekter og -opgaver, som By- og Kulturforvaltningen i Odense dribler med. Aktivitetsniveauet i Odense er højt, og det afleder store og små anlægsprojekter, som skal udvikles, projekteres og udføres. Det er her, du kan bringe dig selv og din faglighed i spil.
Om jobbet
Du bliver forankret i Anlæg & Fornyelse, forvaltningens enhed, der varetager de mange og forskelligartede anlægs- og fornyelsesprojekter primært inden for vejområdet, i tæt samarbejde med vores mange gode kollegaer i kommunen.
Dine Arbejdsopgaver vil være en hybrid mellem forskellige opgaver, - f.eks. varetagelse af forvaltningens bygherrerolle, udføre projektledelse og egenprojektering.
Bygherrerollen indebærer ansvar for, at projekterne bliver gennemført i henhold til de politiske beslutninger og gældende strategier, politikker og handleplaner etc.
Projektlederrollen indebærer ledelse af den processuelle del af projekterne, herunder styring af udbudsprocessen, tiden, økonomien og teknikken. Projektlederrollen omfatter også ansvaret omkring involvering af relevante interessenter, styre interne og eksterne rådgivere, entreprenører og andre leverandører.
Egen-projekteringen forventes at udgøre en varierende del af dine arbejdsopgaver, og typisk omfatte mindre anlægsprojekter, hvor dine anlægs-/vejtekniske og CAD-kompetencer bliver bragt i spil.
De projekter, du over tid bliver involveret i, forventes at have en stor spændvidde fra planlægning, projektering og udførelse af trafikregulerende foranstaltninger til nye byrum, veje, cykelstier, broer, tunneler og havnefronter.
Bæredygtighed spiller også en større og større rolle i vores projekter, i forhold til CO2 –udledning, entreprenørens materiel og ressourcer generelt.
Indtil du bliver fortrolig med organisation, kollegaer og procedurer, bliver du involveret i afgrænsede projekter.
Om os
Anlæg & Fornyelse varetager forvaltningens bygherrerolle på anlægsområdet og er en enhed bestående af 10 medarbejdere i By- & Kulturforvaltningen, som favner rigtig mange af kommunens forskellige fagområder.
Vi er placeret på Odense Slot, i hjertet af Odense, med Kongens Have udenfor, tæt på banegården og busterminalen.
Spørger du medarbejderne i afdelingen om, hvorfor Anlæg & Fornyelse er en god arbejdsplads, kan deres bidrag inddeles i følgende tre grupper:
I Kerneopgaven er der:
- Mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af Odense by, fordi du kommer til at arbejde med nogle af de mange spændende anlægsprojekter i Odense Kommune.
- Du er med fra udviklingsfasen over projektering og til det færdige resultat.
- Sund variation mellem administrative opgaver og praktiske opgaver ’ude i virkeligheden’.
- Mulighed for både projektledelse og egen projektering.
- Stor frihed til planlægning af egen arbejdstid.
- Mulighed for stor alsidighed i din projektportefølje og dermed mulighed for at prøve mange fag.
- Stærkt, fagligt, internt netværk, lige fra planlægning til drift.
- Inddragelse af det store faglige set-up og backup med drifts-, myndigheds- og udbudseksperter herunder jurister.
- Selvstyring af uddannelsesmidler.
- Der er et rigtig godt fællesskab i teamet med respektfulde kollegaer, uformel omgangstone med plads til humoristiske indslag.
- Du kan altid finde en eller flere kollegaer, som du kan sparre med.
- Det er muligt at drøfte succeskriterier med projektgrupper og opdage, at man i fællesskab kan lykkes - selv i kaos.
- Fokus på dit arbejdsmiljø.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant, teknisk uddannelse som bygge-/anlægsingeniør, konstruktør eller en tilsvarende anlægsteknisk uddannelse, erhvervserfaring som kommunal bygherre, teknisk rådgiver eller entreprenør inden for anlægsområdet, og at du nu er projektleder eller bygherre.
Vi forventer, at du har:
- en personlig robusthed og evner aktivt og konstruktivt at indgå professionelt i arbejdsfællesskaber.
- fokus på at skabe overblik for både dig selv, projektdeltagerne og kan fastholde den gode projektproces.
- en personlig vedholdenhed samt motivation for at bidrage til, at vi gennem høj ansvarlighed og faglighed opnår de mest værdiskabende løsninger.
I By- og Kulturforvaltningen har vi et princip omkring positiv indblanding, hvorfor det er vigtigt, at du har:
- en åben og konstruktiv tilgang til andres indblanding i dine opgaver.
- har gode sociale kompetencer, som du evner at bringe i spil, og se det kvalificerende og konstruktive i indblandingen.
- evnen til at understøtte en positiv stemning, og skabe resultater gennem sociale relationer.
- et glimt i øjet, og brænder for at gøre en positiv forskel
Vi har fokus på de udfordringer, vi støder på, når vi hovedsageligt møder kollegerne virtuelt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse pr. 1. november 2024. Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Henrik Sørup Nellemann på hsne@odense.dk.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er fredag den 30. august 2024.
Der bliver afholdt to samtaler. Første samtale afholder vi torsdag den 5. september 2024 og anden samtale torsdag den 12. september 2024. Mellem første og anden samtale bliver du præsentereret for en case, og du skal udfylde en Kompetenceprofil, som vi sammen drøfter ved den anden samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094906