Vær med til at redde liv som sundhedsfaglig visitator - Akut Medicinsk Koordinering søger dygtige fagpersoner i Region Syddanmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tænk hvis det var dig der som sygeplejerske, paramediciner eller ambulancebehandler sad klar til at besvare opkald, når der bliver ringet 1-1-2 ved akut sygdom eller ulykke i Region Syddanmark.


Vi giver dig faglige udfordringer på en ny måde
AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering) er regionens vagtcentral, hvor du som sundhedsfaglig visitator bliver den første sundhedsprofessionelle person, som borgeren kommer i kontakt med, når der ringes 1-1-2 ved akut sygdom eller ulykke.

Du skal igennem en struktureret afdækning af det problem, borgeren henvender sig med, hurtigt danne dig et overblik over situationen og patientens kliniske tilstand. Det bliver din opgave at vurdere, om der skal sendes en ambulance, eller om borgeren skal henvises til en anden løsning, eksempelvis egen læge eller vagtlæge.


”At arbejde som sundhedsfaglig visitator er et meningsfyldt arbejde, hvor jeg anvender faglighed, sympati og sygepleje i et højteknologisk, og spændingsfyldt miljø”.
- Bianca, sundhedsfaglig visitator -



Vi forventer af dig
At du er uddannet sygeplejerske, paramediciner eller ambulancebehandler og har erfaring med den akutte patient fra for eksempel; akutmedicinsk modtagelse, skadestue, anæstesi, ambulance eller lignende.

  • Det betyder noget for os, at du har en bred faglig viden og kender de hyppigst forekommende akutte tilstande, fordi det er grundlaget for, at du kan indhente relevante oplysninger om patientens tilstand, tage de rette beslutninger og give vejledning i livreddende førstehjælp, når det kræves.
  • Du skal kunne sidde i forreste linje i mens et barn kramper, en person er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke eller en ældre mand næsten ikke kan trække vejret. Det er derfor vigtigt at du kan trives i et job med høje følelsesmæssig krav, men uden krav om at du er usårlig. Det vi deler, fylder mindre.
  • I løbet af en vagt taler du ofte med mennesker i pressede situationer og det kræver, at du er god til at kommunikere, kan agere konfliktnedtrappende, tage styringen i samtalen og samtidig selv bevare roen i pressede situationer.
Vi tager godt imod dig
Det kan være en stor forandring, at begynde et nyt sted med nye kolleger. Derfor sørger vi for, at lægge en god plan for din første tid i AMK Vagtcentralen og hvem du skal følges med. Vi har en intern uddannelse som sundhedsfaglig visitator over et 4 ugers undervisningsforløb, som blandt andet indeholder:

• Kompetencegivende kommunikationstræning udført af professionelle kommunikationstrænere.
• Realistisk ”hands on” træning gennem simulerede opkald.
• Faglig evaluering med den lægefagligt ansvarlige for at sikre, at du er klar til opgaven.


”Efter den interne uddannelse følte jeg mig rigtig godt klædt på til at tage imod opkald af enhver art, da vi i uddannelsen får undervisning i (næsten) alle tænkelige scenarier af dygtige og erfarne medarbejdere”.
- Nanna, sundhedsfaglig visitator -



Vi har fokus på kvalitet og udvikling
Noget du hurtigt vil opleve er, at vi har fokus på din faglige- og personlige udvikling gennem:

• Deltagelse i interne temadage gennem året.
• Feedback fra audit af dine samtaler med henblik på personlig læring og udvikling.
• Gruppesupervisioner fem gange om året sammen med en ekstern psykolog.
• "Den nationale uddannelse for sundhedsfaglige visitatorer" efter 1-2 år ansættelse.

Vi giver dig indflydelse på planlægningen af dine vagter
I den sundhedsfaglige gruppe er vi fælles om at dække vagterne – også i ydertimerne, fordi borgere i akutte situationer har brug for os hele døgnet, hele året. I forhold til din vagtplan betyder det, at du skal være indstillet på at arbejde i skiftende vagter i både hverdage og hver 2. weekend. For at skabe balance mellem arbejde og privatliv er du selv, sammen med dine øvrige kolleger, med til at planlægge dine vagter i en ønskeplan.


Søg stillingen nu
Vi søger 2 medarbejdere til faste stillinger på 32-37 timer.

Du får en attraktiv løn, der ud over løn efter gældende overenskomst, også består af et funktionstillæg for sundhedsfaglig visitation, der stiger i takt med din anciennitet i AMK-vagtcentralen.

Bliv en del af en kollegagruppe, som gerne vil de gode relationer med hinanden og have indsigt i hinandens kvaliteter, personlige såvel som faglige. En gruppe der har tillid til at alle gør deres bedste og hvor der også er plads til snak og et godt grin mellem alt det alvorlige.


”Noget af bedste ved at arbejde som sundhedsfaglig visitator, er bl.a. det kollegiale sammenhold. Jeg oplever, at vi alle er opmærksomme på hinanden og føler at der altid er plads til faglig sparring, konstruktiv feedback samt et kram, hvis der er brug for det”.
- Marianne, sundhedsfaglig visitator -



Vi viser gerne rundt, før du søger
Inden du sender din ansøgning, tager vi hellere end gerne en uformel snak og viser dig rundt.

Send en sms til 21 27 50 05 hvis du vil høre mere, så ringer vi dig op. Du må også gerne sende mail til ole.laulund@rsyd.dk hvis du vil aftale et besøg eller har spørgsmål forud for ansøgningen.

AMK Vagtcentralen ligger på Lille Tornbjerg Vej 30 i 5220 Odense SØ. Der er gode tilkørselsforhold fra motorvej E20, samt Ring 2 og 3 omkring Odense. Du kan parkere lige ved indgangen, uanset om du er i bil eller på cykel.

Ansøgningsfristen er den 4. juni 2024:
1. samtale afholdes tirsdag den 11. juni og 2. samtale onsdag den 19. juni 2024.

I forbindelse med første samtale bedes du besvare nogle faglige case-opgaver, relateret til funktionen som sundhedsfaglig visitator, mens kandidater der skal videre til anden samtale mellem samtalerne skal udarbejde en persontype test.

Ansættelse pr. 1. august eller efter aftale.

Vi sidder klar til at læse din motiverede ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

AMK Vagtcentralen, Lille Tornbjerg Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052433

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet