BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for vægterjobbet? Er du serviceminded og formår at agere professionelt i alle henseender? Og har du lyst til at medvirke til den fortsatte udvikling af Sikringsenheden? Så er det måske dig, vi søger.
Teknisk Service, Sikringsenheden, søger en vægter til primært dagvagt, alle ugens dage, gennemsnitligt 32 timer ugentligt.
Om os
Du bliver en del af Teknisk Service i Byggeri og Ejendom som er den enhed i Odense Kommune der varetager alle opgaver med Odense Kommunes ejendomme – fra forvaltning til udvikling og drift.
I Byggeri og Ejendom tror vi på styrken i tværfaglighed, og vi er derfor organiseret i tværfaglige teams med fokus på at tilbyde vores brugere en optimal service.
Som vægter vil du blive tilknyttet Teknisk service, Sikringsenheden. Sikringsenheden arbejder forebyggende og i tæt dialog med brugerne for at skabe sikre og trygge ejendomme.
Om By- og Kulturforvaltningen
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner, affaldsplanlægning og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Biologer, rengøringsassistenter, ingeniører og vejmænd arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtige fremtid for Odense.
Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling mod at blive en storby med omtanke og i at sikre de bedste rammer for velfærden. Vores fælles mål i forvaltningen er at skabe bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi. Med andre ord arbejder vi for at gøre en forskel for borgerne i Odense. Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for velfærden – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.
Om jobbet
Du skal i samarbejde med dine kolleger medvirke til at skabe og opretholde et højt service- og sikkerhedsniveau i forbindelse med Odense Kommunes ejendomme. Du er med til at løse alle typer opgaver inden for området – i hverdagen består arbejdsopgaven af nødkald. Lørdag og søndag vil opgaverne ligeledes indbefatte blandt andet rundering, alarmkørsel, tilsyn, service i forbindelse med AIA, ABA, ADK, TVO samt forflytningsopgaver.
Arbejdstiden vil som udgangspunkt være i hverdagen i tidsrummet mellem kl. 07:00 og 15:30 samt hver anden weekend i tidsrummet mellem kl. 05:30 – 17:30. Der vil i særlige tilfælde, i forbindelse med afløsning, kunne forekomme aften/nattearbejde i både weekender, hver- og helligdage.
Om dig
Det bliver en vigtig del af din hverdag at gøre Odense Kommunes ejendomme og arealer til et trygt sted at være. Du har derfor erfaring med rundering, alarmkørsel og betjening af alarmanlæg samt trives med at skulle sikre Odense kommunes mangeartede ejendomme.
Faglige kvalifikationer:
- Har gennemgået og bestået den grundlæggende vagtuddannelse
- Gerne erfaring som vægter
- Har kendskab til AIA, ABA, ADK og TVO
- Kan fremvise en ren børneattest
- Har et gyldigt kørekort til bil
- Kan læse, skrive og tale dansk
- Er serviceminded og imødekommende samt formår at agere professionelt
- Er loyal og motiveret samt sætter en ære i at performe
- Har en god situationsfornemmelse og kan reagere hurtigt og beslutsomt
- Trives med at arbejde selvstændigt, men samtidigt evner at arbejde i et team
- Er mødestabil og fleksibel
- Er i god fysisk form
- Kan prioritere dine opgaver, når flere akutte opgaver opstår samtidigt
- Er god til konflikthåndtering
- Er god til at tale med både unge og ældre
- Et spændende, varieret og selvstændigt arbejde
- Teamsamarbejde i et velfungerende team
- Relevante kurser og efteruddannelse
- Sundhedsordning
- Fast vagtplan i dagtimerne med vagt, hver anden weekend, fordelt på alle årets weekender
- Mulighed for afløsertimer
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation FOA Fag og arbejde.
Stillingerne er fast med arbejdstid på gennemsnitlig 32 timer ugentlig og med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. januar 2024.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Thøger Mørk Nielsen på 21 32 49 34 eller thmn@odense.dk.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er tirsdag den 31. oktober 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 44-45 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Sanderumvej 113, Sanderum, 5250 Odense SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927018