UX Designer, Odense

Profilbillede
dato

Er du skarp på UX og konvertering, og kan du omsætte indsamlede indsigter til klare anbefalinger? Vil du samarbejde med ambitiøse kunder om strategiske digitale projekter? Hesehus søger en kundevant UX designer, der vil være med til at skabe den ultimative brugeroplevelse på nogle af Danmarks største e-commerce løsninger.
--------------------

Hesehus turen

Vi udvikler avancerede e-handelsløsninger for top-1000 største kunder som Davidsen, BabySam, Matas blandt andre. Løsninger der er udviklet på vores egenudviklede platform, Bizzkit. Det er med den platform som udgangspunkt, at vores UX Designere arbejder her med bl.a. Baymard e-commerce UX-research, designsystemer og prototyping i Figma.

Hos Hesehus prioriterer vi sociale arrangementer med vores kollegaer, der rummer +17 nationaliteter på tværs af forskellige afdelinger med alt fra udviklingsteams til Insigths and Optimization, Marketing, Finance, Sales, HR mv.

Vi taler tit om Hesehus-ånden. Den bliver skabt af +175 Hesehusianere, og den opleves netop gennem smilene på gangen, feedbacken på en opgave og en leder, der siger: ”skriv dine idéer ned, for de fortjener at komme ud og leve.”

Du vil også opleve, at vi som virksomhed går meget op i at skabe nærværende ledelse. Når man spørger din kommende leder, Kristine Rokkjær, hvad ledelse er for hende, siger hun:


”Når jeg ser mit team spille hinanden gode og vokse af samspillet og udfordringerne i de forskellige opgaver går alt op i en højere enhed. Især når opgaverne varierer i karakter og de forskellige kompetencer bliver bragt i spil, ser jeg vi lykkedes særligt godt. Det vigtigt for mig, at alle på teamet bliver hørt og byder ind – det er min opgave at sikre.”

Din mission

Som UX Designer vil du være med til at sikre den bedste kundeoplevelse på større e-commerce projekter, der kan involvere helt nye eller velkendte kunder.

Du vil blive en del af et mangfoldigt og udfordrende miljø bestående af fagligt højt kvalificerede og engagerede kollegaer. Dit team hedder Insights and Optimization, hvor dine nærmeste kollegaer vil have kompetencer inden for bl.a. SEO, Google Analytics, systemarkitektur og selvfølgelig e-commerce best practices.

I teamet vil du få ansvar for at omsætte indsamlede indsigter til klare anbefalinger, som du præsenterer til kunder fx gennem wireframes, prototyper og kunderejser. Du finder sparring på tværs af teams spændende, idet du vil afsøge viden i eget og på tværs af teams, for at du kan levere de bedst mulige UX-anbefalinger, der understøtter kundens e-commerce løsning og forretning.
Gennem kendskab til Bizzkit produkter og Blueprint vil du endividere kunne iscenesætte disse som en del af den optimale kunderejse for kundens forretning.
Du trives ligeledes i kundedialogen, da du vil deltage i foranalyseworkshops, hvor du i samarbejde med teamets Business Consultant og Systemarkitekt afdækker kundens ønske og behov.
Sammen med digitale designere på tværs af Hesehus, samarbejder I for at skabe et brugervenligt interface og visuelt tiltalende design, som lever op til kundens funktionskrav.

I og udenfor workshops agerer du sammen med dine kollegaer ligeledes sparringspartner for kunden, hvor din rådgivning omhandler områder som f.eks. kunderejser, interaktionsdesign og konverteringsoptimering i UX-øjemed.

Hvem er du?

Vi tror på at samle et team med forskellige personlige kvalifikationer, er det der skaber et godt samarbejde. Med det sagt er teamwork netop noget, du sætter pris på. Da vi er et hus og et team med flere internationale kollegaer, er det vigtigt at du også behersker engelsk på et højt niveau.

Vi forestiller os at du har en relevant videregående uddannelse inden for UX og interaktionsdesign.

Hvor din erfaringslængde langtfra er altsigende for dig og din potentielle succes i rollen, håber vi dog på, at du har +3 års erfaring med at arbejde professionelt med UX, hvor du har arbejdet med digitale løsninger. Dertil er det kun et stort plus, hvis du har arbejdet med konverteringsoptimering, gerne inden for e-commerce og ellers andre kontekster.

Du er kommercielt tænkende, og finder det spændende at sætte dig ind i kunders forretninger. Du er ligeledes proaktiv på dine opgaver, og finder tryghed i din erfaring, faglighed og analytiske tilgang til at kunne komme med rådgivning og anbefalinger over for kunder.

Sidst, men ikke mindst, har du en høj faglig stolthed og motiveres af at skabe de bedst mulige brugeroplevelser.

Hesehus add-ons:

• Fleksibilitet med mulighed for at indhente tid på et andet tidspunkt
• Firmabetalt parkeringsplads, hvis du kører i bil til kontoret
• Gratis morgenmad og adgang til en række snacks, nødder, frugt og kaffe på kontoret
• Mulighed for to ugentlige hjemmearbejdsdage, tirsdage og torsdage typisk
• Mulighed for at vælge frokost efter dine allergener og præferencer
• Gratis sundhedsforsikring - der også dækker dine børn til de er 24 år.
• Adgang til rabatmuligheder via LogBuy.

-------------------- Søg jobbet

Hos Hesehus tilbyder vi løn efter kvalifikationer samt pensionsordning. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, og indkalder derfor løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte IT Recruiter, Jasper Lylloff Nielsen på jani@hesehus.dk eller tlf. 20 99 17 21.

Søg stillingen

--------------------

--------------------

Hesehus A/S er en softwarevirksomhed i kontinuerlig vækst med +175 medarbejdere placeret centralt på havnen i Odense og tæt på banegården i Aarhus. Vi har derudover også salgskontorer i Norge og Sverige. Hesehus A/S blev stiftet i 2002, er fire gange kåret til gazellevirksomhed senest i 2023 og har opnået 15 topplaceringer ved E-handelsprisen. Senest har vi modtaget en placering som nr. 1 og 2 i ’Ledelse og arbejdskultur’ blandt 60 udvalgte IT-virksomheder i Ingeniørens store IT Company Rank-analyse fra 2019 og 2020. I MyImage-analysen er vi sidste år (2023) kåret som nr. 1 i "Gode til e-commerce" og "Gode til at skabe resultater".

--------------------

--------------------

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hesehus A/S, Englandsgade, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6035199

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet