Universitetsdirektør søges til strategisk ledelse og udvikling på SDU

dato

Stillingen som universitetsdirektør på SDU forener strategisk indflydelse med et markant drifts- og ledelsesansvar, der giver mulighed for at præge, hvordan en moderne universitetsadministration bedst understøtter forskning, uddannelse og samarbejde med omverdenen.

Som universitetsdirektør leder du Fællesadministrationen med ca. 780 medarbejdere fordelt på 10 enheder og flere campusser. Du refererer til rektor og indgår i direktionen sammen med rektor, prorektor og fakulteternes dekaner.

Du får et samlet ansvar for at sikre en velfungerende og professionel administration, der fungerer som en aktiv medspiller i realiseringen af SDU’s kerneopgaver. Det indebærer bl.a. at styrke kvaliteten i de administrative ydelser, drive tværgående prioriteringer og omsætte kompleksitet til tydelige beslutninger og effektiv eksekvering på tværs af organisationen.

Samtidig står SDU over for en række væsentlige udviklingsopgaver, herunder etablering af nyt campus i Vejle, fortsat kapacitetsudbygning i Odense, videreudvikling af en samlet uddannelsesadministration samt øget anvendelse af digitalisering og kunstig intelligens i den administrative opgaveløsning.

SDU søger en erfaren topleder med stærke kompetencer inden for økonomistyring samt drift og udvikling af komplekse organisationer. Du har dokumenteret erfaring med at lede gennem andre ledere og skabe retning, sammenhæng og resultater på tværs. Du trives i krydsfeltet mellem strategi og drift og kan navigere sikkert i en organisation med mange interessenter og hensyn.

Som person er du samarbejdsorienteret, tillidsvækkende og tydelig. Du arbejder helhedsorienteret, har politisk tæft og kan skabe følgeskab om fælles løsninger. Samtidig er du en stærk kommunikator, der evner at skabe klarhed og retning.

Læs den fulde job- og personprofil her: (indsæt link)

Ansøgningsfristen er 3. juni 2026. Du søger stillingen via www.genitor.dk link

Tiltrædelse forventes 1. august 2026 eller snarest derefter.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner i Genitor Martin Isenbecker på tlf. 2565 9231 eller mi@genitor.dk.

 Alle henvendelser behandles fortroligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/40bcda02-16cf-470c-9e1b-9ed087f4e1aa

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet