Undervisere til grundfag på erhvervsuddannelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at undervise i grundfag på erhvervsuddannelser? Så læs videre om muligheden for at blive fastansat eller timelærer på Syddansk Erhvervsskole.

Vi arbejder i et nyskabende, innovativt og teknisk/naturvidenskabeligt miljø. Stillingerne indebærer fortrinsvist undervisning på grundforløbene, hvor eleverne så småt er begyndt at stifte bekendtskab med erhvervsuddannelser. Derfor lægger vi vægt på, at du har en særlig interesse for målgruppen og det bliver tydeligt i din pædagogiske og didaktiske praksis.

 

Hvis du har undervisningskompetence fra linjefag eller tilsvarende og lyst til at undervise i et eller flere af følgende grundfag, så venter vi spændt på at høre fra dig:

  • Matematik F-D og fysik F-C, fast fuldtidsstilling
  • Matematik F-D, timelærer
  • Fysik F-C, timelærer
  • Dansk F-E, timelærer
  • Engelsk F, timelærer
  • Byggeri & samfund F-E – timelærer
  • Psykologi og kommunikation F-E, timelærer

Vi underviser i grundfagene i tæt samspil med erhvervsuddannelserne og forventer, at du bringer din faglighed i spil og inspirerer de unge til at arbejde kreativt, nysgerrigt og målrettet med fagene. Det er vigtigt, at eleverne oplever en god sammenhæng mellem grundfagene og undervisningen, der er knyttet til deres brancher: automatiktekniker, smed, industritekniker, elektriker, teknisk designer, tømrer, murer, ejendomsservicetekniker, bygningsmaler eller VVS- og energiuddannelsen.

 

Vores elever arbejder fokuseret for at nå målene i uddannelserne og vi møder eleverne i øjenhøjde med blik for den enkeltes styrker og udfordringer. Vi lægger stor vægt på kreativitet, dynamik og nytænkning og vores særlige omdrejningspunkt er samspillet mellem teori og praksis.

 

Om ansættelserne – timelærere

Stillingerne er på deltid eller fuldtid efter aftale. Ansættelse, løn og pension (18%) i henhold til Børne- og Undervisningsministeriets cirkulære om løn og ansættelsesvilkår for timelærere ved erhvervsskoler.

 

Om ansættelsen – fastansættelse

Stillingen er på fuldtid med løn og ansættelse ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7. Begyndelsesløn forhandles efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring. Hertil kommer 18% pension.  Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i gennemsnit inkl. pauser.

Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen.

 

 

Processen

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest mandag den 4. december 2023. Skriv i din ansøgning om du søger timelærerstilling eller fast stilling.

Tiltrædelse den 1. januar 2024 eller efter aftale. Vi gennemfører ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

 

 

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og du er meget velkommen til at kontakte campuschef Jon Lamberg på telefon 2383 7304 for en snak om stillingerne og dine muligheder på skolen.

 

Oplev adressen virtuelt – se vores rundvisningsvideo.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

11-Risingsvej 60, Risingsvej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945093

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet