BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Udviklingsorienteret pædagog og medhjælper søges til Tingkærskolens SFO i forbindelse med Odense Kommunes fokus på løft af fritidspædagogik og støtte til sårbare børn og unge.
Vi søger pr. 1. januar 2024 en pædagog og en medhjælper til Tingkærskolen. Stillingerne vil være tilknyttet skolens SFO, hvor du skal være med til at udvikle aktivitetstilbuddet, og hvor vi med udgangspunkt i de styrkede pædagogiske læreplaner, tilbyder tilrettelagte forløb, koloni, udeaktiviteter, teknologi og meget andet.
Om os
Vi er en tosporet folkeskole, der er opdelt i 3 afdelinger, 0.-3., 4.-6., 7.-9. Vores Yngste Børnemiljø 0.-3. er placeret på vores afdeling i Fraugde. Vi har 360 elever, 26 lærere og 7 pædagoger og pædagogmedhjælpere.
På Tingkærskolen er vi ambitiøse på børnenes vegne. Vi vil ikke alene have, at de klarer sig godt i fagene, men også se, at de har troen på sig selv, og at de finder plads og bidrager i fællesskabet. Vi har spændende læringsmiljøer, hvor der er en god atmosfære og et godt kollegialt fællesskab.
Vi tilbyder
- Et Yngste Børnemiljø, hvor det er rart at komme både som elev, forældre, personale og gæst. Vores miljø er præget af fokus på arbejdet med læringsmål, nye styrkede læreplaner, struktur og trivsel
- Et Yngste Børnemiljø, der oplever sig som en samlet helhed, og hvor der er fokus på anerkendelse blandt børn, personale og ledelse
- Et Yngste Børnemiljø, hvor teamsamarbejdet mellem pædagoger og lærere vægtes højt, og hvor der er blik for ressourcer og muligheder
- Et Yngste Børnemiljø, hvor pædagoger og medhjælpere udbyder understøttende aktiviteter, og hvor der altid er planlagte aktiviteter I SFO'en - hvor kvalitet og nærvær i tiden med børnene prioriteres
- Et Yngste Børnemiljø, hvor medarbejderne systematisk involverer familierne og lokalsamfundet som medskabere af læring, fællesskaber og lige deltagelsesmuligheder for alle elever
Vores kommende kolleger skal:
- Trives i arbejdet i skolens yngste klasser
- Tænke kreativt om leg og læring med inddragelse af børnene i både praktiske opgaver og i planlægning af aktiviteter
- Igangsætte udviklende aktiviteter, der fanger eller udspringer af børnenes interesser
- Se udviklingen i børnene, frem for at fastholde dem i det, de ikke kan
- Have engagement og overblik
- Skabe positive relationer og samtidig sætte grænser og mål
- Evne høj grad af undervisningsdifferentiering
- Ønske at arbejde med Low Arousal
- At du er en fagligt velfunderet pædagog/medhjælper der bruger klasserumsledelse for at arbejde med rolige og inkluderende læringsmiljøer
- At du er robust og stærk i det relationelle
- At du er tydelig, positiv og anerkendende i dit møde med børn, forældre og kolleger
- At du indgår i et tæt og modigt professionelt samarbejde med dine kolleger om den pædagogiske praksis
- At du har en god energi og involverer dig i de faglige fællesskaber
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om skolens værdier m.m. på skolens hjemmeside. Du er velkommen til at kontakte os for nærmere information.
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Malene Hedemand på 53 63 38 26 eller skoleleder Bjarne Larsen på 40 18 78 01.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 21. november 2023. Vi forventer at afholde samtaler den 28. november 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 701, Birkum, 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937073