BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Udviklingsergoterapeut infektionsmedicinsk afdeling, OUH Vi søger en ergoterapeut pr. 01.01.24 til Infektionsmedicinsk afdeling Q, Odense Universitetshospital - 37 timer/ugen, eller efter aftale. Infektionsmedicinsk afdeling søger en udviklingsergoterapeut der skal videreudvikle det ambulante ergoterapeutiske område i infektionsmedicin.
Ambulatoriet har regionsfunktion for infektionsmedicin og varetager udredning, behandling og opfølgning efter infektionssygdomme. Patientgruppen med svære følger efter infektioner er en særlig gruppe og omfatter bla. COVID-19 senfølger og følger efter neuroinfektioner og borrelia.
Arbejdet foregår primært på hverdage i de første 3 måneder af ansættelsen, herefter vil der indgå weekendarbejde efter aftale i infektionsmedicinsk sengeafsnit.
Arbejdsfordelingen vil være med 20% udviklingstid og 80 % kliniktid.
Det må forventes at stillingens sammensætning og indhold kan udvikle sig frem mod det nye OUH. Væsentlige ændringer efter gældende varsler.
Ergoterapeuten refererer til oversygeplejersken i infektionsmedicinsk ambulatorium
Dine arbejdsopgaver
Som ergoterapeut i infektionsmedicinsk ambulatorium skal du indgå i et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, herunder læger, psykolog og plejepersonale.
Din opgave vil primært være at udrede og vurdere behov for genoptræning. For udvalgte patienter kan der være tale om korte terapi forløb.
Dine arbejdsopgaver vil hovedsagligt være:
- Vurdering og rådgivning af patienter med fatigue efter infektionssygdomme
- Vurdering og rådgivning af patienter efter neuroinfektion
- Vurdering af patienter efter borrelia
- Vurdering af funktionsniveau, herunder ADL-observation
- Kognitive vurderinger (MoCA-test)
- Fatigue vurderinger (MFIS, PCFS)Ermink
- Kontakt med primær sektor og pårørende
- Udarbejdelse af genoptræningsplaner
- Deltagelse i afdelingens faste møder, undervisning mv.
- Deltagelse i ad hoc udvalg og arbejdsgrupper
Vi søger en ergoterapeut der
- har en særlig interesse for og erfaring med at arbejde med fatigue og kognitive udfordringer efter infektioner
- har kendskab til det infektionsmedicinske område
- har kompetencer til og erfaring med selvstændigt udviklingsarbejde
- er bevidst om sin terapeutiske rolle og kan indgå i det tværfaglige samarbejde omkring den enkelte patient
- er ivrig efter at udvikle sin faglighed og formidle den videre
- kan lide at arbejde selvstændigt og kan prioritere sine arbejdsopgaver
- er ansvarlig og udviser engagement og stabilitet
- har en anerkendende og positiv indgangsvinkel til sine arbejdsopgaver, kollegaer og samarbejdspartnere
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet. Der er en prøvetid på 3 måneder, hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark.
Hvis du har spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Cheflæge Anne Øvrehus telefon 23604775
Ansøgningsfrist er den 19.12.2023
Samtalerne forventes afholdt den 21.12.2023 om formiddagen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953996