BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos Autorola er vi drevet af visionen om at forandre bilbranchen gennem innovative løsninger. Vi søger en passioneret kollega til at udvikle AI chatbots, som vil blive en central del af vores produkter. Vi kalder disse personlige assistenter for CoPilots, og de vil sætte en ny standard for brugervenlighed ved at tilbyde en skræddersyet og effektiv oplevelse baseret på den enkeltes kontekst og præferencer. Din passion inden for chatbot-udvikling er afgørende for at realisere denne vision og sikre, at Autorola forbliver i front med brugervenlige systemer. Bliv en del af vores innovative team og vær med til at forme fremtidens løsninger.
For at lykkes i rollen skal du være en selvstændig og engageret person. Du er nysgerrig af natur og har lyst til at holde dig fagligt opdateret. En vigtig del af jobbet er løbende at hold dig opdateret om chatbots og de muligheder, de giver.
Du bliver en del af Autorola’s AI-Team der består, indtil videre, af en Data Scientist og en matematikstuderende. Teamet refererer direkte til den tekniske direktør.
Du skal arbejde med følgende opgaver:
- Projektstyring i forbindelse med design, udvikling, og implementering af interne ChatBots der kan tilpasse sig brugernes kontekst, adfærd og præferencer, og dermed give dem en mere effektiv og personlig brugeroplevelse
- Eksplorativ undersøgelse og test af potentielle chatbot løsninger.
- Udvikle politikker og brugerguides til chatbots.
- På sigt, etablere integrationen af chatbots og copilots med vores backend-systemer, så de kan levere realtidsdata og relevante svar til brugerne.
Du har den rigtige profil til jobbet hvis du:
- Har en relevant uddannelse, gerne på kandidatniveau inden for datavidenskab, matematik, sprog eller lignende.
- Har interesse for området og nysgerrig på at lære nyt. Erhvervserfaring er en fordel men ikke et krav.
- Har teknisk forståelse.
- Har erfaring med Python.
- Taler og skriver dansk og engelsk på et professionelt niveau.
- Er nysgerrig, selvstændig og ansvarsbevidst.
Om os og det vi tilbyder
Autorola-koncernen er global og specialiseret i online bilauktioner og IT-løsninger til bilbranchen. Vi er en veletableret virksomhed, men vi har stadig en stærk iværksætterånd, som går hånd i hånd med en god og afslappet atmosfære.
Du får en 37-timers arbejdsuge med flekstid, så der også er fleksibilitet til familielivet og fritiden. Vi ved, at det er vigtigt at have balance mellem arbejde og fritid, og vi passer på vores medarbejdere. Derfor har vi også fokus på at holde et arbejdspres, som giver tid til at løse opgaverne fornuftigt.
Vi bor lige ved banegården i Odense, hvor vi arbejder i et åbent kontorlandskab, der er præget af en uformel omgangstone. Desuden har vi løbende forskellige firmaarrangementer, god kantineordning, pensionsordning og sundhedsforsikring samt et fitnessrum. Vi slutter gerne ugen af i vores fredagsbar i kælderen.
Tiltrædelse
Hurtigst muligt.
Vi holder samtaler løbende.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig! Send din ansøgning via knappen "Ansøg".
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teknisk Direktør Claus Christensen på cc@autorola.com eller telefon +45 22 98 99 16
______________________________________________________________________________
Autorola Group er en global leder inden for online remarketing og IT-løsninger til bilbranchen. Autorola Group beskæftiger ca. 770 medarbejdere og er repræsenteret i 19 forskellige lande. Autorola Group består af tre forretningsenheder:
- Autorola Marketplace, der tilbyder en bred vifte af online-auktioner for europæiske og globale billeverandører.
- Autorola Solutions: skræddersyede løsninger til flådeejere, der dækker de specifikke behov i OEM-, bank- og leasingsegmenter over hele verden.
- Indicata: Den næste generation af business intelligence og markedsindsigt software til styring af brugte køretøjer.
Du kan læse meget mere om Autorola Group på www.autorolagroup.com, http://www.autocom.dk, www.bilpriser.dk og www.bilsalg.dk
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=03dd2489)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
AUTOROLA A/S, Skibhusvej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6064933