Udskrivnings- og forløbskoordinator for sammenhængende tværsektorielle patientforløb

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet



Sygeplejerske(r) søges til funktion som nøgleperson for kvalitetssikring af overgange i tværsektorielle patientforløb i samspil med mono- og tværfaglige kolleger.

Sundhedsvæsenet har ændret sig markant i de senere år med bl.a. etablering af sundhedsklyngerne og reorganisering af sundhedsvæsenet, hvor flere aktiviteter forventes at foregå i Det nære sundhedsvæsen. Dette stiller krav om et tættere samarbejde mellem kommuner, almen praksis og sygehuse.

Den nye funktion skal være med til at øge fokus på og kvaliteten af det gode tværsektorielle samarbejde samt sikre, at patienten oplever et sammenhængende forløb og, ved overgang til hverdagslivet, får de rette tilbud om sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

Om afdelingen
Hjertemedicinsk Afdeling B hører til blandt de tre største, højt specialiserede hjerteafdelinger i Danmark. Afdelingen varetager højtspecialiseret pleje, udredning og behandling af patienter fra Region Syddanmark og i stigende omfang også patienter fra Region Sjælland. Derudover har afdelingen hovedfunktionsområde for patienterne fra Odense, Assens, Kerteminde og Nordfyns Kommune samt regionsfunktion for de fynske patienter. Afdelingen er organiseret med tre sengeafsnit, hvor de to afsnit p.t. er i samdrift, et akut kardiologisk modtageafsnit organiseret i Fælles Akut Modtagelse, et kardiologisk laboratorium, kardiologisk daghospital samt et stort ambulatorium bestående af flere klinikker med særlige funktioner.

Vi er en stor afdeling, som har været i markant vækst – både på det kliniske og det forskningsmæssige område. Vi arbejder sammen om at pleje, udrede og behandle patienter med eller mistænkt for at have hjertesygdom – såvel de almindelige, de sjældne, de kroniske, de højt specialiserede og de livstruende. Vi er et meget dedikeret personale, der altid sætter patienten med hjertesygdom først og hele tiden ønsker at udvikle patientforløbene, højne patientsikkerheden og inddrage vores patienter og deres pårørende.

Vi deltager desuden i den teoretiske og kliniske undervisning af social- og sundhedsassistentelever samt sygeplejestuderende, ligesom vi vægter uddannelsesforløb for det færdiguddannede personale i afdelingen. Vi har høje ambitioner, når det gælder uddannelse af nuværende og kommende kolleger.
Interne RSD-ansøgere kan se afdelingens ledelsesgrundlag her.

Om stillingen
Stillingen er klinisk arbejde og udviklingsarbejde i et tværfagligt samarbejde, med fokus på udvikling af tværsektorielle forløb og sundhedsfremme-indsats for hjertepatienterne. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. august 2023 eller efter aftale. I funktionen indgår også vagter i sengeafsnit B3, herunder weekendvagt minimum hver 4. weekend.

Vi kan tilbyde

  • et spændende job med mulighed for at præge udviklingen af det optimale patientforløb for den hjertemedicinske patient
  • at blive en del af en afdeling med fokus på betydningen af gode patientforløb og forbedringer, så patienter og pårørende oplever sig set, hørt og respekteret
  • at blive en del af en afdeling med et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor dialog, inddragelse og medindflydelse vægtes højt og, hvor ledelsen deltager aktivt sammen med medarbejderne
  • at blive en del af en stor og dynamisk afdeling, der er i forandring og som kan tilbyde attraktive udviklings- og karrieremuligheder samtidig med, at vi stiller høje krav til dine faglige og personlige kompetencer
  • et individuelt oplæringsprogram, der er tilpasset denne nyoprettede funktion, så vi sikrer en god hjertemedicinsk uddannelse, hvor du udvikler dig som sygeplejerske og i specialet. Forløbet vil bringe dig hele vejen rundt om sygeplejen af vores hjertesyge patienter, hvor både forebyggende, intensiv/akut, pallierende/kronisk og instrumentel sygepleje er på spil hver dag
  • du vil få mulighed for at følge hjertemedicinske patientforløb internt i Afdeling B, VITA og på OUH, samt følgedage i f.eks. kommunen og på andre sygehuse i Region Syddanmark
Dine ansvarsområder/opgaver som udskrivnings- og forløbskoordinator vil være:
Udskrivningskoordinatoren har ansvar for at sikre den gode udskrivelse med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse i samarbejde med patient, pårørende, primærsygeplejerske og visitator, bl.a. ved at videndele og implementere den gode udskrivelse bredt i afdelingen.

  • undervisning af afsnittets personale i den gode udskrivelse og sundhedsfremme-forløb herunder også virtuelle udskrivningssamtaler
  • at supervisere kollegaer i vanskelige udskrivningsforløb med henblik på bred forankring af praksis om den gode udskrivelse
  • at have særligt fokus på overgange i patientforløbet og det tværsektorielle samarbejde
Vi forventer, at du kan:

  • har et højt fagligt engagement og klinisk kompetence til at yde sygepleje af høj kvalitet til den hjertemedicinske patient
  • har viden om og/eller særlig interesse for det sammenhængende og tværsektorielle patientforløb med et særligt fokus på at sikre, at hjertepatienterne ved overgang til hverdagslivet får de rette tilbud om sundhedsfremmende og forebyggende indsats
  • er motiveret for at udvikle sammen med os til gavn for vores patienter og vores kolleger
  • besidder gode kommunikative og formidlende evner og har lyst til at undervise kolleger i de tværsektorielle forløb, aftaler etc.
  • er/bliver superbruger i SAM:BO-aftalerne og vil være med til at sikre de gode udskrivelser samt sikre, at henvisning til kommunale tilbud fx rygestop er implementeret i hele B
  • er selvledende i forhold til funktionen og i din egen udvikling som sygeplejerske
  • bidrager til vores gode arbejdsmiljø og har en god tilgang til det monofaglige, tværfaglige og tværsektorielle samarbejde
  • trives i mange forskelligartede og tværfaglige sammenhænge, da vi er en afdeling med et højt patientflow, hvor man ofte skal have flere bolde i luften
  • har evne og lyst til at administrere en stilling, der er delt mellem kliniske opgaver og patientnære udviklingsopgaver
Uddannelseskrav
Autorisation som sygeplejerske. Master eller kandidat i klinisk sygepleje, eller lysten til at gå i gang.

Kvalifikationer

Kardiologisk erfaring

Erfaring fra det kommunale område

Erfaring med udviklingsopgaver. Hvis du ikke har det, vil du gennem 6-9 mdr. være i et introforløb i afsnit B3, hvor du gennem samarbejde med afsnittes udskrivningskoordinator, kliniske specialister, oversygeplejerske og udviklingssygeplejersker udvikler dine kompetencer på området mod mere selvstændig varetagelse af opgaverne.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning i dag.

Du vil blive tilknyttet afsnit B3 og vil referer til oversygeplejerske Nadia Panduro Dall

Har du spørgsmål til stillingen, så ring eller skriv til Nadia.Panduro.dall@rsyd.dk Telefon 4038 4314

Interne RSD ansøgere kan se mere om afdelingen på intranettet - Hjertemedicinsk Afdeling.

Ansøgningsfrist er 1.7.2023







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225767&DepartmentId=6863&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5855750

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet