”Her er rigtig god adgang til viden og faglig udvikling – det er fedt, at vi har mange forskellige sagsområder, for det giver mulighed for at lære meget. Og så er her rart at være – det er et miljø, hvor du kan spørge alle om hjælp ”. Sådan fortæller en kollega i kontoret om at være studentermedhjælper hos os. Kigger du efter et studiejob, hvor du kan udvikle dine kompetencer inden for flere juridiske områder, så er dette job måske for dig.
Du hjælper dine sagsbehandlende kolleger
Skatteankestyrelsen er en uafhængig styrelse under Skatteministeriet, hvor vores hovedopgave er at sikre kompetent, effektiv og uafhængig behandling af borgernes og virksomhedernes klager på skatte- og vurderingsområdet. Vores 17. kontor i Odense søger nu studentermedhjælpere, som gerne vil lære en masse om klagesagsbehandling.
Kontoret arbejder med sagsområderne: inddrivelse, udlejning af fast ejendom og erhvervsbeskatning. Her er en høj faglighed, som giver dig mulighed for at oparbejde kompetencer inden for flere juridiske områder og skriftlig sagsbehandling. Som en del af kontoret vil du opleve, at vi lægger vægt på at give og modtage konstruktiv feedback.
Vi gør os umage med at tage godt imod dig og sørger for, at du får en grundig oplæring i dine opgaver. Du kan også se frem til løbende sparring med sagsbehandlerne. Du bliver tilknyttet en studenteransvarlig, som støtter dig i dit arbejde. Du vil arbejde cirka 15 timer om ugen, og der er god mulighed for at planlægge opgaverne efter dit studieforløb og dine eksamener.
Dine primære opgaver
Dine arbejdsopgaver kommer primært til at handle om at understøtte sagsbehandlerne og vil bl.a. gå ud på at:
- udarbejde bilagsdokumenter
- hjælpe med sagsforberedende arbejde
- besvare aktindsigtsanmodninger
- I øvrigt hjælpe sagsbehandlerne fx ved at læse korrektur og oversætte tekststykker til engelsk i dele af afgørelser.
- sandsynligvis er i gang med din bacheloruddannelse på vej mod at blive cand.jur., cand.merc.jur. eller tilsvarende
- kan omsætte din juridiske faglighed til praksis og arbejder med fokus på kvalitet
- er opmærksom på at nå i mål med opgaverne til rette tid og kommunikerer klart og tydeligt, særligt på skrift
- kan lide at arbejde selvstændigt, men også vil bidrage til et aktivt teamsamarbejde – gerne med et godt humør.
”Da jeg selv startede som student, følte jeg mig hurtigt velkommen og som en del af kontoret. Hos os vil du blive introduceret grundigt til dine arbejdsopgaver, samtidig med at du også løbende kan påtage dig mere ansvar. Har du interesse for et område, er det også muligt at bede om at være med. Her er rigtig god adgang til viden og faglig udvikling – det er fedt, at vi har mange forskellige sagsområder, for det giver mulighed for at lære meget. Og så er her rart at være – det er et miljø, hvor du kan spørge alle om hjælp”, fortæller fuldmægtig Mathilda Elving Rasmussen.
Vidste du…
… at Skatteankestyrelsen er en af landets største juridiske arbejdspladser, der dækker hele spektret af kompleksitet i skatteretten – lige fra ejendomsvurdering til transfer pricing og beskatning af lønmodtagere.
… at Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Det betyder, at når en borger eller virksomhed har fået en afgørelse fra fx Skattestyrelsen, som de ikke er enige i, så kan de klage til os. Det kan handle om hvilken skat eller moms, de skal betale. Vores vigtigste opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at få den korrekte afgørelse i deres sag inden for en rimelig sagsbehandlingstid. Hver dag går vi på arbejde for at sikre retssikkerhed, og det, synes vi, giver vores arbejde mening.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Upload din ansøgning, dit CV og eksamensbevis via linket ”Søg jobbet” senest den 9. januar 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte studenteransvarlig Gül Serin på telefonnummer 3376 2373.
Vi læser ansøgninger og afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Der vil forud for ansættelsen evt. blive indhentet referencer samt straffeattest.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.
Startdato og arbejdssted
Startdato er snarest muligt efter aftale.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er på adressen Thomas B. Thriges Gade 44-48, 5000 Odense C. Skatteankestyrelsen ligger helt centralt i Odense få minutters gang fra stationen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Skatteankestyrelsen Odsense, Thomas B. Thriges Gade, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0b2b3fd8-580d-46af-8fdb-a644b099e481