Uddannelseskoordinator på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at vække unge menneskers nysgerrighed for naturvidenskab og for uddannelserne i biomedicin, biokemi og molekylærbiologi i særdeleshed? Har du en stærk baggrund indenfor naturvidenskab og er samtidig en levende kommunikator med flair for at lytte og begejstre? I så fald er det dig, vi søger.

Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU ønsker at ansætte en faglig uddannelseskoordinator. Din opgave er at stå i spidsen for rekrutteringsindsatser for vores uddannelser, bidrage til tilknytningen af vores studerende og være med til at sikre, at vores studerende er jobparate efter endt uddannelse. Det indebærer bl.a. at være udvikler af- og koordinator for aktiviteter målrettet potentielle og nuværende studerende, samt gymnasier og øvrige samarbejdspartnere i erhvervslivet som aftager vores kandidater. Som uddannelseskoordinator vil du fungere i tæt samarbejde med instituttets ledelse, de faglige miljøer og administrative enheder på instituttet og det naturvidenskabelige fakultet. Du bliver en del af instituttets sektion for administration og service. Der er tale om en 2-årig stilling med mulighed for efterfølgende fastansættelse, og har forventet tiltrædelse 1. september 2023 eller hurtigst muligt herefter.

Om arbejdsopgaverne
I stillingen vil der også være opgaver, der relaterer til udvikling af uddannelserne, trivslen for de rekrutterede studerende, samt understøttelse af administrative opgaver relateret til uddannelsesledelse og udvikling. Som uddannelseskoordinator vil du også indgå i et team med fakultetets outreachkoordinatorer og have et tæt samarbejde med instituttets uddannelsesleder og studiesekretær, samt et mindre hold af studentermedhjælpere. Du vil være den primære kontaktperson for henvendelser fra gymnasier og tovholder i forbindelse med afvikling af faste arrangementer, som for eksempel studiepraktik, åbent hus, projektinformationsmøder og karrieredage. Du forventes at være aktivt opsøgende ikke mindst i forhold til gymnasier, samt at kunne tage initiativ til nye tiltag og projekter med gymnasier, virksomheder og andre organisationer. Uddannelseskoordinatorens primære opgaver vil være:

  • Understøttelse af instituttets uddannelsesleder i forhold til uddannelsesadministration og uddannelsesudvikling samt koordinering af uddannelserne.
  • Udvikle, planlægge og afholde arrangementer for potentielle studerende med fokus på rekruttering.
  • Supervisere et team af studentermedhjælpere og udvikle nye faglige aktiviteter, samt afvikling af undervisning i forbindelse med besøg af f.eks. gymnasieklasser.

Om dig
Du forventes at have en stærk faglig baggrund inden for naturvidenskab, kunne arbejde selvstændigt, beherske dansk og engelsk i både tale og skrift, samt at have et fagligt niveau, som tillader dig at udvikle faglige forløb for f.eks. gymnasieelever. 

Du er udadvendt og god til at kommunikere med alle fra gymnasieelever til instituttets videnskabelige personale, vores egne studerende og kolleger. Du er god til at skabe og vedligeholde netværk og relationer, og have et sikkert blik for det praktiske i planlægning og gennemførsel af faglige arrangementer. 


Om BMB
Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) er en del af Syddansk Universitet og ligger placeret på Campus i Odense. Instituttet består af mere end 170 medarbejdere fordelt på fem forskningssektioner samt en sektion for administration og service. 

På BMB tager vi afsæt i naturvidenskaben og undersøger hvorledes celler fungerer på molekylært niveau. Vi forsker i de basale molekylære og biokemiske processer, der ligger til grund for cellers vækst og udvikling og for cellers samspil i raske organismer og underudvikling af sygdom. 

Vores forskning bidrager til den vigtige basale forståelse af sygdomsudvikling, bl.a. inden for cancer, fedme, diabetes, aldersrelaterede sygdomme i nervesystemet, samt livstruende bakterieinfektioner – viden som danner grundlaget for udvikling af nye behandlingsmetoder. Dette arbejde sker i tæt samarbejde med læger og forskere på sygehusene eller i private virksomheder. 

Instituttet har ca. 500 studerende fordelt på flere forskellige uddannelser. Vi uddanner bachelorer og kandidater i Biokemi og Molekylær Biologi, samt i Biomedicin, som er en uddannelse der orienterer sig imod den kliniske forskning på sygehusene. Derudover uddanner vi kandidater i Biomedicinsk Informatik med indblik computerbaserede metoder til håndtering og analyse af data, som anvendes indenfor sundhedssektoren og i den farmaceutiske industri. 

Ansøgningsfristen er 1. august 2023. Samtaler forventes afholdt i sidste halvdel af august måned.

Ved spørgsmål kontakt sekretariatsleder Karin Hjernø hjernoe@bmb.sdu.dk eller uddannelsesleder Lars Grøntved larsgr@bmb.sdu.dk 

 

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
 

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. 

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fa-eosd-saasfaprod1.fa.ocs.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1001/job/988/?utm_medium=jobshare

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850853

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet