Har du lyst til at være tutor i træning og bevægelse ifm. grundtræning. Grundtræning med pensionerede og raske borgere i Odense er et tilbud til 2. semester studerende, hvor de kan udvikle og/eller forbedre færdighedskompetencer inden for området undervisning og formidling af træning og bevægelse.
Fysioterapeutuddannelsen søger 2 tutorer fra 3. – 7. semester.
Tutorens funktioner
Som tutor skal du overvære grundtræningen og varetage supervisionen af 2. semesterstuderende, som afvikler grundtræningen.
Den koordinerende tutor skal overvære grundtræningen og varetage supervision samt varetage administrative og koordinerende opgaver.
Konkrete opgaver for tutor i forbindelse med grundtræningen
Grundtræningen er et praktisk og pædagogisk tilbud, som understøtter den øvrige undervisning på Fysioterapeutuddannelsen. Grundtræning indebærer planlægning, udførsel og evaluering af grundtræning. Der er fokus på undervisningsmetoder, op- og nedvarmning, aerob træning, styrketræning, balance og stabilitetstræning, bevægelighedstræning, brug af musik og redskaber m.m.
Grundtræningen afvikles tirsdag og torsdag eftermiddage i videnbyen, kl. 15.00-16.00 og der er supervision fra kl. 16.00-16.30. Grundtræningen har opstart i uge 35 og uge 6. 2-5 studerende fra 2. semester varetager undervisningen pr. gang, som får supervision af en tutor.
Som tutor har du ansvar for sikkerheden ifm. afviklingen af grundtræningen. Du skal overvære grundtræningen, hvor du efterfølgende skal give en halv times supervision på grundtræningen til 2. semester studerende.
Tutoren arbejder tæt sammen med de øvrige tutorer samt Frederik Lasssen, lektor, som er ansvarlig for grundtræningen.
Den koordinerende tutor skal varetage supervision, kommunikation med deltagerne, fordeling af ”vagter” og diverse praktiske forhold f.eks. sommer- og juleafslutning m.v.
Tutoren vil blive introduceret til arbejdet som tutor ved Frederik Lassen og en af tutorerne.
Kvalifikationskrav
- Du skal være studerende på Fysioterapeutuddannelsen i UCL på 3. - 7. semester
- Du skal have lyst til at arbejde med målgruppen
- Du har en imødekommende holdning og har evnen til at lytte og kommunikere
- Relevant erfaring med ældre er en fordel, men ikke en forudsætning
- Som koordinerede tutor er det vigtigt, at du er god til at bevare overblikket, kommunikere og koordinere
Aflønning og tiltrædelse
Du vil blive ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – det statslige Område (OAO-fællesoverenskomst) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.
Du vil blive ansat den 1. marts 2025.
Yderlig information
For yderligere information om grundtræningen kan Frederik Lassen, ansvarlig underviser for grundtræningen kontaktes på frla@ucl.dk eller tlf. 25533930.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning sammen med CV og relevante eksamensbeviser elektronisk via vores hjemmeside ucl.dk/job senest den 9. februar 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c2331392-8ce7-4b37-90cb-ce069be83055