Præsidentvalget 2024 er ikke blot en indenrigspolitisk gyser, men også af enorm udenrigspolitisk betydning. Kom med til debat på Hovedbiblioteket d.1. oktober, når vi analyserer valgkampen og konsekvenserne for Europa.
Præsidentvalget i 2024 ses af mange som en kamp om selve USA’s sjæl. På den ene side står Kamala Harris, den første kvindelige vicepræsident og nu præsidentkandidat, der repræsenterer et ønske om social retfærdighed og internationalt samarbejde. På den anden side står Donald Trump, der søger at genvinde præsidentembedet med sin nationalistiske dagsorden og løfter om at sætte Amerika først.
Men valget har også stor udenrigspolitisk betydning. Trumps isolationisme truer USA’s rolle som Europas beskytter, mens Harris lader til at videreføre Bidens bestræbelser på diplomati og pragmatisme. Sådan er den generelle opfattelse af valgets to udfaldsmuligheder. Men er billedet så sort/hvidt, og hvordan bør Europa forholde sig?
Deltag i debatten, hvor vi analyserer valgkampen i USA og diskuterer, hvad valget af enten Trump eller Harris vil betyde for Europa og EU. Panelet vil bl.a. bestå af Ole Bruun, professor MSO ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, hvor han forsker i USA, forholdet mellem USA og Kina og bias i danske mediers dækning af USA.
Få bl.a. indsigt i:
- Præsidentvalget 2024
- Kamala Harris
- Donald Trump
- Polariseringen i USA
- Valgets mulige indflydelse på Europa og EU
Arrangementet finder sted tirsdag den 1. oktober kl.17.00-18.30 på Odense Hovedbibliotek, Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C. Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig på deo.dk