Tre yngre mænd idømt mellem 5 1/2 år og 6 års fængsel for omfattende bedrageri ved Retten i Odense ​

dato

I dag er tre yngre mænd på hhv. 22, 26, og 29 år – alle fra Odense Kommune – idømt fængselsstraffe i en sag, der samlet omhandler flere hundrede forhold af bedrageri. En enkelt af mændene er ydermere dømt til udvisning.

De tre dømte er:  

En 22-årig mand som er idømt 6 års fængsel og udvisning i 12 år for 312 forhold af bedrageri for 21 mio. kr. Manden har udbedt sig betænkningstid.

 

En 26-årig mand som er idømt 6 års fængsel for 253 forhold af bedrageri for 18,3 mio. kr. Manden har udbedt sig betænkningstid.

 

En 29-årig mand som er idømt 5 ½ års fængsel for 280 forhold af bedrageri for 18,2. mio. kr. Manden har anket til frifindelse.

 

Ofrene for de tre personers kriminalitet er hovedsagligt virksomheder rundt om i hele landet. 

 

"Det er en alvorlig sag, fordi de tre dømte groft har udnyttet den tillid, der er et fundament i vores samfund og som gør det muligt, at virksomheder smidigt handler sammen fx via kredit", siger Daniel Dokkedahl, specialanklager ved anklagemyndigheden i Fyns Politi. 

 

Alle tre er varetægtsfængslet efter dom

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Fyns Politi.
Kilde: Fyns Politi