Tre indbrud på samme vej i Odense M på kort tid
Politiet oplyser, at de den 8. og 9. juni har modtaget tre anmeldelser om indbrud, alle begået på Langelinie i Odense M.
Anmeldelse modtaget den 8. juni
Den første anmeldelse blev modtaget den 8. juni og vedrører et indbrud, der ifølge anmelderen fandt sted den 2. juni omkring kl. 16.24. Gerningspersonen fik adgang til boligen via et opbrudt vindue. Der meldes om stjålne kontanter og en taske.
Anmeldelser modtaget den 9. juni
Den første af de to anmeldelser modtaget den 9. juni omhandler et indbrud begået den 5. juni omkring kl. 03.00. Også her var et vindue opbrudt, og der er meldt om stjålne smykker og ure.
Den tredje anmeldelse vedrører et indbrud begået den 29. maj omkring kl. 08.00. Også denne gang har gerningspersonen skaffet sig adgang gennem et opbrudt vindue. En mand iført sort tøj og sorte sko med hvid sål er blevet set på videoovervågning. Der er ingen oplysninger om et eventuelt køretøj. Der meldes om stjålne smykker og ure, men der er endnu ikke et samlet overblik over de stjålne genstande.