Timelønnet sygeplejerske til ældre og demensramte på plejehjem - Brug din faglighed til gavn for borgerne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for sygepleje til ældre og/eller demensramte? Kan du sætte din faglighed i spil og dele ud af din viden og eventuelt speciale?

Vi søger timelønnede sygeplejerske som kollegaer med tiltrædelse hurtigst muligt. 

Om os
Som vores nye kollega bliver du en del af et sygeplejersketeam på 6 sygeplejersker, der er tilknyttet vores plejehjem Svovlhatten, Korsløkkehaven og Herluf Trolle. 

Som sygeplejerske i teamet skal du blandt andet være med til at kvalificere det tværfaglige arbejde i dagligdagen, og rent fagligt understøtte vores dygtige personalegrupper. Du skal ligesom os andre arbejde rehabiliterende og forebyggende, og det betyder, at du spiller ind med din faglighed i opgaveløsningen til gavn for borgerne.

Om jobbet
Vores primære arbejdsområder i sygeplejen:

  • Sygepleje efter sundhedsloven § 138
  • Kompleks klinisk sygepleje, f.eks. sår behandling, hjemmeparenteral, palliation, ernæring, stomi-pleje, kateter etc.
  • Administration af medicin med udgangspunkt i FMK, herunder også IV, div. pumper
  • Vejledning i sundhedsfremmende tiltag til borgere med nyopdaget sygdom, kronisk sygdom og med livsstilssygdomme
Vores arbejde består blandt andet i:
  • Opsporing og opfølgning af de komplekse sygeplejeopgaver
  • Udvikle og styrke det faglige niveau - blandt andet gennem bedside undervisning af basispersonale på plejehjemmene
  • Vejledning i forhold til den enkelte beboer
  • Sikre pleje og behandling indenfor palliation, demens og andre lidelser
  • Varetage kompleks sygdomsbehandling og medicinering i samarbejde med praktiserende læge og sygehus
  • Medvirke til kvalitetsudvikling
Vi arbejder ud fra den rehabiliterende referenceramme og forståelse for, hvor vigtigt det er, i samarbejde med borgeren, at arbejde med hele det personlige og professionelle netværk, der er omkring den enkelte.

Beboere på plejehjemmene er ofte præget af:
  • Et komplekst sygdomsbillede med store krav til behandling, pleje og medicinering
  • Alle har behov for helhedsindsats
  • Et fysisk og/eller kognitivt skrøbeligt funktionsniveau, sårbare og med behov for rehabilitering
  • Sundhedsfaglige, fysiske, psykiske og sociale problemstillinger
Om dig
Det er vigtigt for os, at du brænder for sygepleje til ældre og/ eller demensramte, og at du i samspil med beboere og pårørende samt dine kollegaer, både fagligt og tværfagligt, er med til at give beboeren et godt sted at bo.

Du skal:
  • Have viden og kompetencer - særligt inden for det medicinske ældreområde
  • Nysgerrig på at lære nyt og kunne udvikle dig fagligt, socialt og personligt
  • Holde af gerontologi og mennesker med demens og andre sygdomme
  • Have lyst og evne til at koordinere, formidle og vejlede kollegaer
  • At du er flexibel & omstillingsparat, idet du vil komme til at arbejde på alle 3 plejehjem efter behov, og du vil få mange samarbejdspartnere
  • At du har kendskab til Nexus, som er vores dokumentationssystem
Har ovenstående vakt din interesse, så ser vi gerne en ansøgning fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte plejehjemsleder Lotte Bager på 65 51 34 25 eller assisterende leder Anette Frede på 21 26 73 46. Du er meget velkommen til at komme forbi og hilse på os.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 29. juli 2024. Samtaler forventes afholdt løbende. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Korsløkkehaven 2, 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083646

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet