Timelærere til frisøruddannelsen – grundforløb 1 og brobygning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Efter sommerferien byder vi velkommen til flere elever end forventet på frisøruddannelsen på Syddansk Erhvervsskole. Derfor søger vi timelærere. Måske er det dig, der har lyst til at få muligheden for at undervise og bruge dine faglige kompetencer, din entusiasme og dine erfaringer som faglært frisør i Center for Hår & Wellness?

 

Vi er et stærkt team af engagerede faglærere – alle med en solid faglig baggrund og tidligere erfaring fra spændende job i branchen. Vi lægger vægt på samarbejde og elevinddragelse med fokus på at udvikle elevernes faglige og sociale potentialer, så de bliver godt forberedte til at bidrage positivt som elev i salonens arbejde og senere indgå professionelt som frisør. Eleverne skal opleve deres uddannelse som ét forløb, hvor skole og virksomhed spiller sammen om, at alle bliver så dygtige som muligt.

 

Som timelærer indgår du i professionelle relationer til elever sammen med kollegaer, hvor du altid kan hente pædagogisk og faglig sparring. Du vil primært komme til at undervise på grundforløb 1 og brobygningforløb. Her er du med til at introducere eleverne til uddannelserne i indgangen: Mennesker, livsstil og sundhed generelt og forberede dem til at komme videre i det fag, de vælger efter grundforløb 1. Undervisningen er organiseret i tværfaglige, projektorienterede forløb.

 

Måske kommer du også til at hjælpe til i skoleoplæringen (SOP) for elever, der har afsluttet grundforløb 2 på frisøruddannelsen og er på vej til at finde en læreplads i salon. I SOP har vi kunder og arbejder med opgaver, der tilgodeser de faglige mål på den praktiske del af uddannelsen og lægger naturligvis stor vægt på elevernes aktive lærepladssøgning. Vi har hele tiden fingeren på pulsen i forhold til udviklingen af vores fag og vi er kendte for at tage del i inspirerende aktiviteter med vores elever som DM, skills og talentudvikling.

 

Vi forventer, du som vores nye kollega er faglært frisør og bliver motiveret af at gøre de helt unge elever klar til uddannelse. Det er en fordel, hvis du har flair for it, fordi de digitale teknologier spiller en vigtig rolle i vores formidling og visualisering på alle forløb. Måske har du allerede erfaring med at lede unge – enten som ansvarlig for elever i salon, frivillig træner eller noget helt tredje.

 

Om ansættelserne

Timelærerstillingerne er på fuldtid eller deltid med løn og ansættelse i henhold til Børne- og Undervisningsministeriets cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved erhvervsskoler. Heri indgår 18 % arbejdsgiverbetalt pensionsordning. Tiltrædelse snarest muligt.  Arbejdssted er på Munkebjergvej 130 i Odense. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest søndag den 2. juni 2024. Vi gennemfører ansættelsessamtaler i uge 25.

 

 

Mere at vide?

Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Kirsten Lauritsen på telefon 2425 7453 for en snak om stillingen.

Besøg os på en kort virtuel rundtur – se vores rundvisningsvideo.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

10-Munkebjergvej 130, Munkebjergvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6045766

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet