Timelærer søges til praksisnær undervisning i ejendomsinvestering på finansuddannelser i Odense

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at uddanne mennesker til fremtidens arbejdsmarked? Kan du levere spændende, engagerende undervisning, der kobler det der står i bøgerne, til hvordan tingene foregår i den virkelige verden?

Så har vi et spændende og meningsfuldt job – læs med her!

Vi søger en timelærer for perioden 15. februar 2025 til 31. december 2027 til undervisning på vores finansuddannelser.

Finansuddannelserne er forankret i afdelingen Finans og Administration, som omfatter Professionsbachelor i Finans, Finansøkonom, Financial controller, Professionsbachelor i Økonomi og IT, Professionsbachelor i Offentlig administration og Sundhedsadministrativ koordinator.

Din profil

Du skal have stærke relationelle kompetencer, kunne kommunikere tydeligt og samarbejde med studerende og kollegaer, kunne evne at sætte den studerendes læring i højsædet og kontinuerligt indtænke og inddrage vores aftagervirksomheder og deres behov i undervisningen.

Herudover ser vi meget gerne, at

  • du har en uddannelsesbaggrund på kandidatniveau inden for det erhvervsøkonomisk eller samfundsøkonomisk område, fx cand. merc.
  • du har undervisningserfaring fra en professionshøjskole

Da vi bryster os af, at vores undervisning er meget praksisnær, er det selvsagt også et kæmpe plus, hvis du har erhvervserfaring fra relevante brancher.

Om jobbet

Vi tilbyder et spændende og fleksibelt job med muligheder for faglig udvikling, hvor mødet med andre mennesker er i centrum.

Helt konkret bliver din opgave at undervise i faget ejendomsinvestering sammen med en af vores interne undervisere.

Om os

Du kommer til at arbejde tæt sammen med kompetente og engagerede kolleger, og får muligheden for at opleve glæden ved at forme de studerende.

Vi er ca. 1000 studerende, 35 faste medarbejdere og et antal timelærere i afdelingen.

Arbejdspladsen er præget af en uformel og hyggelig omgangstone og du får stor fleksibilitet og indflydelse på planlægning af dine arbejdsopgaver.

Har du brug for yderligere informationer er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Bo Stærke Jensen, bsje@ucl.dk / 31423201.

Ansættelse

Du ansættes i perioden 15. februar 2025 til 31. december 2027 og endeligt timetal aftales ved ansættelsens begyndelse. Den maksimale årlige arbejdstid kan ikke overstige 500 timer.

Du vil referere til uddannelsesleder Jan Bredvig.

Dit primære ansættelsessted vil være i Seebladsgade i Odense, men du vil også kunne komme til at arbejde på andre lokationer i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Ansættelsen sker i henhold til Finansministeriets Cirkulære om timelønnet undervisning.

Ansøgning

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og øvrige relevante bilag senest 13. februar 2025 via www.ucl.dk/job.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Seebladsgade, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-02-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b4e5d326-1228-4e34-b4f9-76bc34804600

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.