TietgenSkolen Hhx søger ny kollega til undervisning i International økonomi og matematik

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger undervisere til fagene international økonomi og matematik , helst i kombination med et eller flere af handelsgymnasiets fag,

Kvalifikationer:

Som underviser på et gymnasium skal du have en uddannelse på kandidatniveau. Børne- og undervisningsministeriet har fastsat specifikke krav til de faglige kompetencer (de såkaldte faglige mindstekrav - læs mere her).

Hvis du ikke allerede har pædagogikum, skal du være indstillet på at gennemføre uddannelsen i forbindelse med en eventuel fastansættelse.

Frem for alt skal du tilgå arbejdet med unge mennesker med initiativ og indlevelse. Du skal mestre klasseledelse og kunne skabe et tillidsfuldt klasserum med en tydelig retning for læring. Ud over at formidle dine fag skal du have lyst til at indgå i skolens daglige liv med et hav af både faglige og sociale aktiviteter.

Vi har en international profil og udbyder en studieretning med undervisning på engelsk. Du bedes derfor oplyse, om du kan undervise i dine fag på engelsk.

Om os:

På TietgenSkolen har vi ca. 1400 elever på hhx-uddannelsen. Gymnasiets undervisere arbejder tæt sammen i klasseteam og faggrupper. Vi lægger vægt på, at vores elever får både høj faglighed og stærke studiekompetencer, og at de samtidig udvikler sig personligt og socialt, mens de går hos os.

Vores værdimæssige ståsted findes i vores strategiske narrativ:

”Vi tror på, at dannelse sker i krydsfeltet mellem menneskers selverkendelse, forståelse af omverdenen og søgen efter at realisere deres potentiale. Med vores forskellige uddannelser vil vi motivere elever og kursister til at være aktive og empatiske verdensborgere, der med et åbent sind lærer gennem hele livet.”

Du finder Tietgens strategiske narrativ i sin fulde længde her.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Der kan være tale om fastansættelse eller midlertidig ansættelse – på fuld tid eller deltid – afhængig af din fagkombination og kompetencer. Du bedes oplyse i ansøgningen, hvad du er interesseret i.

Tiltrædelse den 1. august 2024.

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning:

Send din ansøgning, CV, eksamensbeviser, evt. bevis for pædagogikum eller andre relevante dokumenter senest søndag d. 12. maj 2024.

Samtaler forventes afholdt fredag d. 17. maj 2024.

Læs mere om TietgenSkolen Hhx på vores hjemmeside eller kontakt rektor Jimmy Mangelsen på jima@tietgen.dk eller på telefon 6545 2202.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Business-leder, Lerchesgade, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033512

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet