Teknisk skribent til Gibotechs softwareafdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Potentiel jobmulighed som vores nye tekniske skribent (Softwareafdeling) hos Gibotech

Er du en erfaren teknisk skribent med en passion for automatisering og robotteknologi? Eller er du en teknisk projektleder med en stærk skriveevne og lysten til at formidle komplekse tekniske koncepter på en forståelig måde? Gibotech er på udkig efter en dynamisk og engageret person. Din baggrund er ikke afgørende, men vi søger en person som har lyst til at være en del af det sjoveste og yderst talentfulde team, som vores nye tekniske og koordinerende skribent. Du vil bidrage til en styrkelse af vores softwareafdeling i form af teknisk dokumentation på mange niveauer.

Nogle af dine ansvarsområder og opgaver:

  • Du skal være med til at opbygge dokumentationsprocedure og koordinere materialer der skal indgå
  • Gennemgå kravspecifikationer for projekter og opnå forståelse for leverancer som leverandør.
  • Adskille krav fra udbudsmateriale og strukturere forventninger og krav for leverancer
  • Samle og organisere dokumentation, samt planlægge processerne for leverancer.
  • Skrive kunderettet dokumentation på en forståelig og menneskelig måde.
  • Styre dokumentationsprocessen fra projektets start til overdragelse til driften.
  • Vi forventer at du er med til at skabe en god hverdag for dine kollegaer

Vi søger dig, med nogle af nedenstående kvalifikationer:

  • Baggrund som teknisk skribent, journalist med teknisk interesse eller teknisk projektleder med lyst til at skrive eller noget helt andet.
  • Du behøver ikke at have erfaring inden for softwareudvikling og projektledelse, men det skader ikke at du har en god teknisk forståelse
  • Evne til at identificere, forstå og kommunikere tekniske krav.
  • Fremragende organisatoriske færdigheder og evnen til at arbejde på tværs af afdelinger.
  • Færdigheder i at skrive klart og forståelig dokumentation.
  • Være bindeleddet mellem vores softwareafdeling, internt og kunden
  • Du er struktureret og detaljeorienteret
  • Indsamling og analyse af tekniske informationer fra vores ingeniører
  • Omsætning af kompleks teknisk viden til letforståeligt og brugervenligt indhold
  • Redigering og korrekturlæsning af eksisterende tekniske dokumenter for at sikre nøjagtighed og konsistens
  • Samarbejde med øvrige afdelinger og interessenter for at sikre fuldstændig og korrekt information

Vi kan tilbyde:

Hos Gibotech A/S kan vi tilbyde dig en spændende og dynamisk hverdag, hvor du kommer til at bidrage til Gibotech ’s samlede succes. Som virksomhed arbejder vi ud fra et værdigrundlag, hvor vi hver dag bestræber os på at give vores medarbejdere ejerskab over deres arbejde, at vi går på arbejde med godt humør og spiller hinanden gode. Kun som ét team præsterer vi bedst.

Gibotech er præget af en uformel virksomhedskultur, der skaber glæde, innovation og samtidigt afføder store ambitioner og stolthed ved arbejdet og de resultater, vi skaber i fællesskab.

Du har her en unik mulighed for at blive en del af en virkelig ambitiøs og sjov afdeling, der fungerer som et produktivt team af udviklere inden for programmering, automatisering og robotteknologi - en arbejdsplads, der er markedsledende inden for vores felt.

Du får mulighed for at blive en del af en virksomhed, der værdsætter individet, har en god arbejdskultur og tilbyder attraktive personalefordele som løbe-/gå klub, god frokost ordning,

En dynamisk arbejdsplads, hvor aldersmæssig diversitet og kombinationen af unge talenter og erfarne medarbejdere skaber en yderst positiv dynamik og hvor individet er i højsædet.

Som virksomhed øver vi os hver dag på at blive bedre. Derfor har vi fokus på vigtigheden af feedback fra vores medarbejdere. Kun i fællesskab kan vi udvikle vores virksomhedskultur og styrke vores samlede trivsel.

Er du klar på nye udfordringer og har du lyst til at blive en del af Software team Gibotech? Så send din ansøgning til os allerede i dag.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt og ansøgninger behandles derfor løbende, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Seneste ansøgningsfrist er 03.03.2024. Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tom M Petersen, Head Of Software på +45 41 53 31 50 eller Lars Vinge, CTO på +4520663503

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gibotech A/S, Datavej, 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964622

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet