Teknisk servicemedarbejdere med hænderne godt skruet på til Teknisk Service

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du hænderne godt skruet på, men også teknisk snilde og et godt humør? Har du samtidig lyst til at servicere og vedligeholde bygninger for at skabe et godt miljø for borgere, brugere og lejere? Så er det måske lige dig, vi leder efter til Ejendomscentret, Teknisk Service.

Om jobbet
Du bliver en del af Teknisk Service i Ejendomscentret. og vil i det daglige skulle udføre tekniske serviceopgaver ved en eller flere af kommunens ejendomme.
Her skal du sammen med brugerne planlægge dit arbejde, og samtidig koordinere det med dine øvrige opgaver – både internt i området, men også på tværs af ledelsesområderne i Teknisk Service. Du skal derfor både kunne planlægge og samarbejde bredt, med både kollegaer, og brugere på vores ejendomme, som består af skoler, plejecentre, administrative bygninger, mv.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.: 

  • betjening og service af brandanlæg og adgangskontrol bl.a. ABA, AIA, ADK
  • ansvar for de tekniske installationer, herunder CTS-anlægget
  • adgangskontrol herunder nøglehåndtering
  • anvisning og koordinering af eksterne håndværkere
  • forefaldende praktiske og håndværksmæssige opgaver i området
  • vedligehold af grønne områder
Om dig 
Vi forventer fagligt, at du:
  • er uddannet ejendomsservicetekniker, har en anden relevant håndværksmæssig baggrund som f.eks. tømrer, VVS, elektriker eller har erfaring fra lign. stilling
  • har erfaring med service, vedligehold samt kontakt til borgere og leverandører
  • kan arbejde struktureret
  • kan kvalitetssikre og følge op på håndværksopgaver
  • har et godt IT-kendskab
  • har kørekort
Vi forventer personligt, at du:
  • er serviceminded, fleksibel og udadvendt med et godt humør
  • kan arbejde selvstændigt og systematisk, samt organisere dig ud af en hektisk hverdag
  • trives i et job, med stor kontaktflade
Vi tilbyder
  • et spændende, varieret og meget selvstændigt arbejde
  • stor brugerkontakt og samarbejde med borgere og personale på stederne
  • relevante kurser og efteruddannelse
  • sundhedsordning
Om os
Du bliver en del af Teknisk Service i Ejendomscentret, der varetager alle opgaver omkring Odense Kommunes ejendomme – fra forvaltning til udvikling og drift. I Ejendomscenteret tror vi på styrken i tværfaglighed, og vi er derfor organiseret i tværfaglige teams med fokus på at tilbyde vores brugere optimal service.

Som ansat i Teknisk Service vil du blive en del af et geografisk distrikt, hvor du bl.a. vil komme til at arbejde tæt sammen med både bygningsvedligeholdere, administrative medarbejdere, tekniske servicemedarbejdere og brugere. Du vil referere til driftslederen i distriktet, der også vil koordinere de tværgående opgaver på tværs af distrikterne.

Teknisk Service, Ejendomscenteret er forankret i By- og Kulturforvaltningen.

Om By- og Kulturforvaltningen
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner, affaldsplanlægning og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Biologer, rengøringsassistenter, ingeniører og vejmænd arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtige fremtid for Odense.

Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling mod at blive en storby med omtanke og i at sikre de bedste rammer for velfærden. Vores fælles mål i forvaltningen er at skabe bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi. Med andre ord arbejder vi for at gøre en forskel for borgerne i Odense. Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for velfærden – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for teknisk service mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation KL og FOA Fag og arbejde.

Stillingerne er fast med arbejdstid på gennemsnitlig 37 timer ugentlig og med tiltrædelse den 1. januar 2024.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder David Blokgaard-Jørgensen på 24 62 37 82.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2023, og vi forventer at holde samtaler torsdag den 2. november og fredag 3. november 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Ørbækvej 100B, 1., 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920536

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet