Teknisk servicemedarbejder til varieret arbejde med nødkald og elektronik på farten

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du teknisk snilde og erfaring med bl.a. nødkald og andet elektronik? Og er du tryg ved at arbejde med en computer? Så er det dig, vi søger.

Teknisk Service, Sikringsenheden, søger en teknisk servicemedarbejder til primært dagvagt, alle ugens dage, gennemsnitligt 20 timer ugentligt.

Om jobbet
Du bliver en del af Teknisk Service, Sikringsenheden, der holder til på Sanderumvej 113A – det er også her din arbejdsdag starter.

Det daglige arbejde udføres på kommunens forskellige ejendomme/matrikler som består af skoler, plejecentre, administrative bygninger, og hos private borgere, hvor der skal opsættes nødkald og nøglebokse.

Du er med til at løse alle typer af opgaver inden for området. I hverdagen består arbejdsopgaverne primært af tekniske serviceopgaver som f.eks. oprette og levere et nødkald eller nøgleboks til en borger i samarbejde med Ældre- og Handicapforvaltningen. Der kan også forekomme bestilling, anvisning og koordinering af eksterne håndværkere m.v.

Arbejdstiden vil som udgangspunkt være i hverdagen i tidsrummet mellem kl. 07:00 og 15:30. Der kan i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med afløsning, kunne forekomme ekstra arbejde i både weekender, hver- og helligdage.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • Er uddannet ejendomsservicetekniker eller har en anden relevant håndværksmæssig baggrund
  • Har erfaring med service, vedligehold og kontakt til borgere og leverandører
  • Har kendskab til at arbejde med elektroniske apparater
  • Kan fremvise en ren børneattest
  • Har et gyldigt kørekort til bil
  • Kan læse, skrive og tale dansk
  • Kan kvalitetssikre og følge op på håndværksopgaver
  • Har et godt IT-kendskab
Vi forventer også, at du:
  • Er serviceminded og imødekommende samt formår at agere professionelt
  • Er loyal og motiveret samt sætter en ære i at performe
  • Har en god situationsfornemmelse og kan reagere hurtigt og beslutsomt
  • Trives med at arbejde selvstændigt, men samtidigt evner at arbejde i et team
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Kan prioritere dine opgaver, når flere akutte opgaver opstår samtidigt
  • Er god til konflikthåndtering
  • Er god til at tale med både unge og ældre
Vi tilbyder
  • Et spændende, varieret og selvstændigt arbejde
  • Teamsamarbejde i et velfungerende team
  • Relevante kurser og efteruddannelse
  • Sundhedsordning
  • Fast vagtplan i dagtimerne
  • Mulighed for afløsertimer
Om os
Du bliver en del af Teknisk Service i Ejendomsservice som er den enhed i Odense Kommune der varetager alle opgaver med Odense Kommunes ejendomme – fra forvaltning til udvikling og drift.

I Ejendomsservice tror vi på styrken i tværfaglighed, og vi er derfor organiseret i tværfaglige teams med fokus på at tilbyde vores brugere en optimal service.

Som teknisk servicemedarbejder vil du blive tilknyttet Teknisk service, Sikringsenheden. Sikringsenheden arbejder forebyggende og i tæt dialog med brugerne for at skabe sikre og trygge ejendomme.

Om By- og Kulturforvaltningen
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner, affaldsplanlægning og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Biologer, rengøringsassistenter, ingeniører og vejmænd arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtige fremtid for Odense.

Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling mod at blive en storby med omtanke og i at sikre de bedste rammer for velfærden. Vores fælles mål i forvaltningen er at skabe bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi. Med andre ord arbejder vi for at gøre en forskel for borgerne i Odense. Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for velfærden – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation FOA Fag og Arbejde.

Stillingen er fast med arbejdstid på gennemsnitlig 20 timer ugentlig og med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2024.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Thøger Mørk Nielsen på 21 32 49 34 eller thmn@odense.dk. Træffes fra uge 30. 

Det praktiske
Ansøgningsfristen er torsdag den 15. august 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34, 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (20-20 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084442

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet