VIRKSOMHEDEN
Nedschroef Langeskov ApS er producent af møtrikker, låsemøtrikker og koldpressede emner og beskæftiger 62 medarbejdere. Virksomheden er datterselskab af en af Europas førende producenter af befæstelseselementer til automobilindustrien.
Produktionen er højteknologisk og udføres efter de højeste internationale kvalitetskrav. Nedschroef-koncernen er et mere end 130 år gammelt og velkonsolideret firma, som på nuværende tidspunkt har mere end 2400 ansatte i Europa og Asien.
Virksomheden er certificeret efter ISO 9001, ISO 14001, ISO 45001 og ISO 50001
Læs mere på https://www.nedschroef.com/
STILLINGEN
Med reference til Production Team Leader og i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i vedligehold, produktion samt eksterne samarbejdspartnere bliver dine primære opgaver at sikre, at maskiner, udstyr og bygninger understøtter Nedschroef position, som en ledende leverandør til automobilindustrien.
Du kan forvente et spændende og udfordrende job i en afvekslende hverdag præget af mange forskelligartede opgaver med frihed under ansvar i en virksomhed med en uformel omgangstone, hvor man arbejder dynamisk og tværfagligt.
Ansvar/opgaver:
- Deltage i planlægning og dokumentation af systematisk vedligehold på maskiner, anlæg og produktionsudstyr.
- Koordinere vedligeholdelse af bygninger, inventar og udenomsarealer
- Deltagelse i projekter i forbindelse med optimering og udskiftning af maskiner/anlæg og produktionsudstyr.
- Indkøb af diverse komponenter, udstyr, værktøjer, reservedele og forbrugsvarer inden for ansvarsområde
- Planlægge og koordinere med eksterne håndværkere
- Opdatere vedligeholdelsesplaner i MaintMaster (vedligeholdelsessystem) herunder oprette og registrere reservedele samt maskinstyklister
- Deltage i diverse produktionsrelaterede opgaver/projekter – herunder aktiviteter relateret til Lean, 5S og løbende forbedringer
- Understøtte produktionsledelsen med diverse administrative opgaver
- Diverse ad hoc-opgaver
KANDIDATEN
Den ideelle kandidat er/har:
- en relevant faglig teknisk baggrund, og erfaring med lignende opgaver
- team orienteret, proaktiv og motiveret for at løse faglige udfordringer
- evner til at kommunikere og samarbejde på tværs af interne/eksterne faggrupper
- en struktureret tilgang til opgaveløsning samt evner til at dokumentere resultatet
- systematisk og struktureret - også i pressede situationer fx ved nedbrud eller lign.
- god tegningsforståelse
- gode evner i Excel samt 2D AutoCAD eller lignende
- erfaring med forebyggende vedligeholdelsesplaner og -systemer
- interesse for løbende at holde sig opdateret på ny viden inden for teknik og vedligeholdelse
- erfaring som projektleder vil være en fordel
- gode danskkundskaber samt engelsk i skrift og tale på fornuftigt niveau
- en engageret person, der bidrager positivt til trivsel og arbejdsmiljø
GAGE OG BENEFITS
Nedschroef Langeskov tilbyder en konkurrencedygtig gage pakke, der svarer til dine kompetencer og erfaringer.
TILTRÆDELSE
Efter aftale, og vi venter gerne på den rette person. Der vil løbende blive indkaldt til interviews.
Ansøgning:
Vedr. beskyttelse af persondata (GDPR)
For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.
Klik på "søg stillingen" nedenfor på linket
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ConfidenceSearch, Helgavej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6e577bd1-7708-4726-a025-485398a2abf5