Teamleder til aftenhold i støberi med fokus på ledelse og teamudvikling i Odense

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

TEAMLEDER TIL STØBERIET

TASSO A/S i Odense søger en kompetent teamleder til støberiets aftenhold.

STILLINGEN & ARBEJDSOPGAVER

Vil du være med til at udvikle effektive teams i et støberi i en rivende udvikling? Har du en solid ledelsesballast og baggrund inden for teamledelse, og ønsker du at udleve drømmen om at lede et ambitiøst og dygtigt team i en vækstende industrivirksomhed?

I tæt samarbejde med Produktionschefen er din hovedopgave som teamleder at videreudvikle støberiets aftenholdsteam. Du får til opgave kontinuerligt at arbejde for et effektivt team, hvor arbejdsglæden, fagligheden og fokus på processer og samarbejde er i højsædet. Stillingen vil på flere plan udfordre dine ledelsesmæssige kompetencer, og stille krav til din beslutningskompetence og evnen til at eksekvere og levere. Afhængig af din profil, og naturligvis det du brænder for, vil du få indflydelse på yderligere ansvarsområder, såsom: videreudvikling af 5S, definering af operatørvedligehold, deltagelse i tværgående forbedringsprojekter mm. PRIMÆRE ARBEJDSOMRÅDER

Dine primære arbejdsområder vil, dog ikke begrænset hertil, være:

  • Daglig ledelse, herunder sikkerhedsledelse af dit team
  • Sikre et fleksibelt og robust team
  • Ad hoc videreudvikling af teamkultur, trivsel og samarbejde internt i eget team og på tværs af teams
  • Opretholde procesudførelse og -kapabilitet i henhold til standarder, KPI’er og kontroltjeklister
  • Ad hoc medvirke til videreudvikling af LEAN kulturen i virksomheden, herunder 5S på eget skift og i virksomheden generelt

KVALIFIKATIONER

Der kan være flere indgangsvinkler til stillingen som teamleder, og der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi mangler dig, der har en solid ledelsesbaggrund fra en anden industrivirksomhed, erfaring med forandringsprocesser og som brænder for god værdibaseret ledelse med fokus på medarbejdertrivsel.

Hertil har du en bred faglig viden og erfaring med produktionsprocesser.

Du har viljen, lysten og evnerne til at udvikle dig fagligt og personligt, samtidig med at du har en naturlig, menneskelig forståelse og drives af at arbejde med og skabe resultater gennem mennesker.

Uagtet din baggrund trives du i et industrielt produktionsmiljø, hvor du formår at arbejde selvstændigt, systematisk og effektivt, samtidig med at du er engageret og vedholdende i missionen om at løfte og videreudvikle dit team. Har du LEAN erfaring er det et stort plus.

VIRKSOMHEDEN

TASSO A/S er en del af BIRN Group, og er en international fokuseret virksomhed beliggende i hjertet af Odense. Virksomheden er en af Europas førende producenter af strengstøbt støbejern. Virksomheden blev grundlagt i Odense i 1856 og producerede oprindeligt brændeovne og radiatorer. Med mere end 160 år på bagen kræver de markeder vi er i interaktion med innovation samt høj attention på kontinuerlige proces- og kvalitetsoptimeringer. Virksomheden eksporterer 90% af produktionen, og er derfor en stærk international partner, der skaber værdi i mange industrier. Kunderne findes bl.a. i vindmølleindustrien, den hydrauliske industri, glasindustrien og meget andet. Med en årlig støbekapacitet på 18.000 tons er TASSO A/S derfor en af de betydelige producenter af strengstøbte støbejernsprodukter i Europa, og der samarbejdes med grossister over hele Europa samt på oversøiske markeder. Virksomhedens kvalitets- og miljøledelsessystem er certificeret i henhold til ISO 9001 og ISO 14001. Virksomheden prioriterer bæredygtig fremstilling og adfærd. 

TASSO A/S TILBYDER

En udviklende og faglig spændende stilling i en virksomhed i vækst, hvor der sættes pris på samarbejde med mennesker. Samtidig arbejder vi struktureret og vedholdende for at udvikle og konstant forbedre vores processer. 

Vi arbejder værdibaseret og målrettet med team- og kulturudviklingen i virksomheden. Derfor vil der for den rette kandidat være gode muligheder for selv at præge og udvikle sin egen hverdag med fortsat at forbedre trivslen og produktiviteten i teamet. 

Din gage forhandles individuelt på et niveau der matcher dine kvalifikationer. 

Hertil er der en attraktiv PFA-pensionsordning med tilhørende sundhedsforsikring for dig og din familie. 

YDERLIGERERE INFORMATION

Rekrutteringen foretages af BIRN Gruppens Koncern HR. Ønsker du yderligere information om Tasso A/S henvises til www.tasso-bar.com

Har du spørgsmål til stillingen, eller BIRN Gruppen, bedes du kontakte Group HR Manager Morten Madsen på tlf. +45 3016 0115.

ANSØGNING

Vi ser frem til snarest muligt, og senest den 20. juni 2024, at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag.

Da vi vægter diversitet i organisationen, opfordrer vi alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen. 

Bemærk at vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

TASSO A/S, Frederiksgade, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6131297

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet