Teamleder søges til psykologteam i Odense, med start 1. november 2024

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at hjælpe unge odenseanere i psykisk mistrivsel?
Kan du se dig selv i spidsen for et team, hvor inddragelse og dialog er en del af din ledelse?

Og evner du at lede en faglig stærk medarbejdergruppe, sætte tydelige rammer og retning i forhold til selvtilrettelagt praksis?

Vi søger en Teamleder til Psykologteamet med ansættelse 1.november 2024 eller efter aftale.

Om jobbet
Vores kerneopgave er at hjælpe unge i Odense Kommune mellem 13 og 30 år, som har en psykologisk problemstilling.
Kerneopgaverne består af for-samtaler, anonyme individuelle samtaleforløb og telefonvagter. Vi har desuden en vigtig opgave i løbende at vejvise borgere til det tilbud, som bedst matcher deres behov.

Gennemgående for arbejdet i Psykologteamet er, at borgeren er i fokus. Det gælder, hvad enten der er tale om strukturering af arbejdsdagen, tilrettelæggelse af opgaver eller faglig opkvalificering. Vi er et efterspurgt tilbud, og der arbejdes efter værdier som tryghed, tillid og høj faglighed. Vi stræber kontinuerligt efter at udvikle vores faglighed og tilbud ud fra de givne rammer, så det kommer til gavn for de borgere, der henvender sig til Psykologteamet.

Om os
Vi er et selvstændigt og tværfagligt team bestående af 11 psykologer og to socialrådgivere. Psykologteamet er organisatorisk placeret under Sundhedsforvaltningen SUF, hvor også den overordnede ledelse varetages.

Du kan læse mere om os på Psykologteamets hjemmeside. 

Om dig
Vi ser gerne, at vores kommende leder

  • er autoriseret psykolog med bred klinisk erfaring med ungemålgruppen fra f.eks. psykiatri og/eller kommune og har erfaring med ledelse eller som koordinator
  • evner at lede en faglig stærk medarbejdergruppe og kan sætte tydelige rammer og retning i forhold til selvtilrettelagt praksis
  • arbejder med en tydelig ledelsesmæssig kobling af kerneopgaven og trivsel
  • er med til at implementere nye systemer i praksis for at sikre kvalitetssikring i SUF
  • deltager aktivt i løsningen af kerneopgaven og har borgerettede forløb
  • kan tænke strategisk og lede processer med retning og fremdrift. Du ser og skaber sammenhænge og kan navigere mellem forskellige niveauer
  • er i stand til at arbejde systematisk og struktureret med henblik på at implementere de politiske visioner og delegerede opgaver fra øvrige ledelse
  • har ambitioner i forhold til at forebygge psykisk sygdom og styrke mental sundhed blandt unge
  • har stærke relationelle- og kommunikative kompetencer. Du er tydelig og samtidig lyttende, hvor du giver plads til inddragelse og dialog
  • har blik for, at Psykologteamet indgår i et samspil med det øvrige landskab af kommunale, regionale og frivillige tilbud
  • har et positivt sind og ser dig selv som teamplayer

Vi tilbyder
  • et spændende og udviklende job i et stærkt team
  • en hverdag med faglige udfordringer inden for et bredt spektrum af psykiske problemstillinger og temaer
  • et team der har fagligheden i fokus, og hvor arbejdsglæde vægtes højt
Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Vil du vide mere?
Ønsker du at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Sundhedsfremme Kristine Kolberg på kkma@odense.dk eller 30 57 66 32

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den torsdag den 26. september, og samtaler bliver afholdt mandag den 30 .september 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Risingsvej 118, 5240 Odense NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112997

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet