BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
VKAREN.DK-REKRUTTERING søger en Teamleder til nathold hos IRD Fuel Cells A/S i Odense
Har du teknisk flair, gode lederegenskaber og interesse for den grønne omstilling, så er denne stilling hos IRD Fuel Cells A/S måske noget for dig.
Om jobbet
IRD Fuel Cells A/S har travlt i deres MEA-produktion og søger derfor en teknisk profil med ledelseserfaring til deres natskift.
Som Teamleder får du rollen som medarbejdende leder, der balancerer din tekniske formåen med din erfaring med ledelse af et mindre team. Din vigtigste opgave er at få driften til at køre så godt som muligt, samtidig med at du deltager i den daglige produktion sammen med dine kollegaer.
Som Teamleder i produktionen vil dine primære opgaver være:
- Håndtering af sygemeldinger, ansvar for medarbejdertrivsel, planlægning og fordeling af arbejdsopgaver m.m.
- Onboarding og oplæring af nye medarbejdere
- Registrere data til kvalitetssikring og materialer i Navision
- Drift og vedligehold af maskinerne, herunder fejlsøgning
- Operatør på maskinerne
- Overlevering og kommunikation mellem skift
Du vil fungere som bindeleddet mellem produktionslederen og produktionen, og du skal sikre, at alle får de bedste muligheder for at udføre deres arbejde, så både holdet, afdelingen og IRD opnår de fastlagte kvaliteter og mål.
Vi forventer
Vi forventer, at du har flair for mennesker, teknik og ledelse. Du kan have en baggrund som Automatiktekniker, Produktionsteknolog eller lignende, men det er ikke altafgørende. Det er langt vigtigere, at du har lyst til at påtage dig en rolle, som både indebærer almindeligt produktionsarbejde og daglig ledelse af teamet.
Det er nødvendigt, at du er god til både dansk og engelsk i skrift og tale, da vi er en international virksomhed. Vi forventer, at du har flair for IT og kendskab til Office pakken. Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til Navision.
Din profil
Vi søger en engageret teamleder, der er ansvarsbevidst, kvalitetsbevidst og ved, at selv små fejl kan have stor betydning. Du har øje for detaljen og flair for optimering. Du er god til at kommunikere med alle slags mennesker fra mange forskellige kulturer, og du har fokus på, at dit budskab når frem. Du er åben, imødekommende og opmærksom på dine omgivelser, så dit team stoler på dig og ikke tøver med at gå til dig med problemer.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af et team på 7 dygtige kollegaer, som har et godt samarbejde og sammenhold. Du bliver lært grundigt op og får god mulighed for personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af en virksomhed i udvikling, med bred faglig og international diversitet, og hvor trivsel er i fokus.
Du får løn og pension efter overenskomst, samt fritvalgskonto og mulighed for kantineordning.
Stillingen, er på fast nathold, med en arbejdsuge på 4 dage:
Søndag: kl. 19.45-06.15
Mandag-onsdag: kl. 21.45-06.15
Virksomheden
IRD Fuel Cells er i vækst og udviklingen af brændselsceller som én af fremtidens energiteknologier, præger hver eneste dag. IRD har et tæt samarbejde på tværs af alle afdelinger og sætter stor pris på engagement og idéer til at udvikle både deres produkt, deres processer og deres hverdag.
IRD er ISO45001 arbejdsmiljøcertificerede og har stor fokus på både trivsel, udvikling og uddannelse. IRD er placeret i Tietgenbyen ved Odense, hvor de bor i åbne og tidssvarende lokaler med gode personaleforhold. Du kan læse mere om IRD Fuel Cells A/S på www.irdfuelcells.com
Ansøgning
Matcher ovenstående dine kvalifikationer og kan du se dig selv i rollen, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og dit CV via ansøgningslinket. Vi holder løbende samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Clara Wiktoria Dahl på tlf. 70201512 alle hverdage.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VKAREN.DK-REKRUTTERING, Lerchesgade 31, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6139015