– Spillende træner med stærk pressefaglighed Vil du være del af et fagligt stærkt team og selv være helt tæt på opgaverne? Motiveres du af at se sammenhænge i dagsordener og den offentlige debat? Giver politisk betjening og pressehåndtering dig god energi? Og har du blik for, hvordan presse og SoMe kan spille sammen på nye måder? Så er det måske dig, vi søger som teamleder for presse og rådgivning.
Om stillingen Som teamleder for presse og rådgivning får du rollen som spillende træner, hvor du både tager fagligt ansvar, sætter retning og selv er hands-on i opgaveløsningen. Du får en central rolle i presseindsatser, SoMe og i den rådgivning og betjening, vi leverer til rådmand og forvaltningens ledelse.
Du bliver en del af et velfungerende og fagligt stærkt team med høj grad af selvledelse. Teamet består af en presseansvarlig, to konsulenter og en studentermedhjælper og hører hjemme i ”Organisation og Ledelse”, der er en del af staben ”Politik og Organisation”. I staben arbejder vi tæt sammen på tværs af opgaver, der er centreret om politisk betjening og ledelses- og organisationsudvikling.
Du kommer til at sidde med ved bordet, når beslutninger træffes, og du kommer tæt på vigtige processer. Vi lægger vægt på, at presse- og kommunikationsindsatser ikke er et add-on, men en integreret og strategisk del af opgaveløsningen.
Børn- og Ungeområdet Børn- og Ungeforvaltningen dækker et kommunalt velfærdsområde med mange interessenter og med stor offentlig interesse. Mange har holdninger, og der er mange aktive kommunikatører - lige fra forældre, faglige organisationer, medarbejdere, ledere til videnspersoner og influenter. Der er politiske dagsordner, og der er høje ambitioner. Som kommunal forvaltning oplever vi, at vi i stigende grad skal kunne kommunikere hurtigt og relevant. Vi skal være til stede – også på nye på måder.
Dine opgaver Du får en nøgleopgave i at trække i spillertrøjen – og i samspil med dygtige kolleger og medarbejdere – løfte den proaktive og reaktive presseindsats, rådmandsbetjeningen og organisationens kommunikation på SoMe.
Dine opgaver vil hovedsageligt være:
- Faglig ledelse og udvikling i forhold til presseopgaver og SoMe
- Tæt strategisk sparring for topledelse og rådmand i pressemæssige og kommunikative spørgsmål
- Sparring om og udvikling af pressehåndtering, pressehenvendelser og pressemeddelelser
- Systematisk arbejde med pressescreening og identificering af dagsordener med offentlig bevågenhed
- Kommunikation af komplekse dagsordener på vedkommende og tilgængelige måder
- Har solid erfaring med pressehåndtering og kan rådgive sikkert i både med- og modvind
- Har stærk forståelse for politiske processer og kan se sammenhænge mellem lokale og nationale dagsordener samt offentlige debatter og stemninger
- Har skarp situationsfornemmelse og god timing
- Kan se muligheder og risici i den offentlige debat
- Ved hvad der rører sig – i medier, på sociale platforme og i den offentlige debat
- Trives med komplekse og til tider vanskelige sager
- Har erfaring med embedsmandsrollen og arbejdet i en politisk styret organisation
- Samarbejdende og samspillende – men tør udfordre konstruktivt
- Analytisk stærk og god til at skabe struktur og fremdrift
- En leder der motiverer gennem samspil, tillid, faglighed og involvering
I staben er vi dygtige til at udnytte synergierne mellem forskellige fagligheder i vores opgaveløsning. Vi er optagede af at skabe sammenhæng, retning og fremdrift i opgaver med afsæt i en god forståelse for praksis tæt på børnene.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau kan oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026. Arbejdsstedet er i Børn- og Ungeforvaltningen på Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål bedes du kontakte kontorchef for ”Organisation og Ledelse” Nanna Sjørslev Muusmann på 40 48 60 14 eller mail nbmu@odense.dk.
Det praktiske Ansøgningsfrist den 6. august 2026.
Vi forventer at afholde første samtale den 12. august 2026 og anden samtale den 18. august 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Flakhaven, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7f721bbf-a935-448a-9e1a-1f6ab75cb437