Brænder du for børnelogopædien, herunder særligt stammen, og kan du inspirere og understøtte børnenes nære voksne? Har du et stærkt monofagligt fundament og samtidig flair for at begå dig i tæt tværfagligt samarbejde? og har du mod på at bidrage ind i Odense Kommunes store ambitioner for sprog?
Vi søger en tale-sprogkonsulent med særlig interesse for stammen til en fast stilling på 37 timer pr. uge fra den 1. februar 2025. Stillingen er delt på 23 timer i vores stammeteam og 14 timer som tale-sprogkonsulent i et distrikt med dagtilbud og skoler.
Om os
Sprogindsatsen i Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse tager udgangspunkt i at forebygge og inkludere i almenområdet i dagtilbud og skoleregi. Tilgangen til arbejdet er relations- og procesorienteret, hvor vi samarbejder med forældre, pædagoger, lærere og barnets øvrige netværk i de lærings- og udviklingsmiljøer, børnene befinder sig i.
Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse er en afdeling, der er præget af nytænkning, innovative processer og høj grad af faglighed; en afdeling hvor det tværfaglige samarbejde vægtes højt, og hvor vi sammen med de øvrige afdelinger i Børn- og Ungeforvaltningen arbejder på en helhedsorienteret indsats for børn, unge og deres familier i Odense Kommune.
Det forventes, at der arbejdes ind i den nye politiske vision for et godt børneliv samt de aktuelle strategier på området. Her er fokusområderne tidlig indsats samt sprog og dannelse forudsætninger for alle børns udvikling, trivsel og læring.
Grundfortællingen for Børn- og Ungeforvaltningen, strategien for Stærke Børnefællesskaber og den politiske vision for et godt børneliv ”Barn i Odense” danner fundamentet for vores fælles opgave og skaber fokus for det, vi gør.
Om jobbet
Du vil som tale-sprogkonsulent blive en del af en afdeling bestående af 23 engagerede medarbejdere, som arbejder indenfor tale-sprogområdet, høreområdet, stemme- og stammeområdet.
Som stammekonsulent vil du blive en del af et veletableret og passioneret team, hvor du vil blive den ene af to, der varetager stammebehandlingen af børn/ unge og deres omgivelser i Odense Kommune.
Du vil få mulighed for at fordybe dig i stammeområdet og arbejde specialiseret med de mangeartede opgaver der ligger i stammebehandlingen. De er blandt andet:
- Introducere redskaber for børn og unge samt pårørende til at håndtere stammen i hverdagen
- Varetage vejledning og stammebehandling af børn og unge og deres omgivelser gennem information, samtale og undervisning. Hensigten er at styrke den, der stammer, i at fungere og udvikle sig i faglige og sociale fællesskaber
- Yde råd, vejledning og psykologisk bistand til børn og unge som stammer
- Fungere som Odense Kommunes specialiserede enhed for udredning, behandling og vidensformidling indenfor stammeområdet
- Varetage kommunes stammegrupper for skolebørn sammen med teamets anden stammekonsulent.
Høre- og stemmeområdet varetages af bydækkende teams, hvorfor det ikke er en del af talesprogkonsulentens distriktsopgavesæt.
Vi arbejder distriktsinddelt, hvor der opbygges en tæt relation til de dagplejere, børnehuse og skoler, som tale-sprogkonsulenten er tilknyttet. Mange af arbejdsopgaverne løses tværfagligt sammen med det tværfaglige team i distriktet, som består af psykolog, ergo- /fysioterapeut, familiebehandler og sundhedsplejerske.
Om dig
Vi søger en tale-sprogkonsulent, der:
- Er uddannet logopæd/audiologopæd eller har en pædagogisk uddannelse med en overbygning i specialpædagogisk diplom i tale-sprogområdet
- Har interesse og meget gerne erfaring indenfor stammeområdet
- Har modet og lysten til at arbejde med grupper af både forældre og børn
- Kan arbejde teamrelateret ift. planlægning, udførelse og efterbehandling
- Har kendskab til og/eller erfaring med arbejdet i en PPR-kontekst
- Har en bred faglig viden indenfor børnelogopædien
- Er fagligt stærk og god til at kommunikere det faglige budskab i mange sammenhænge
- Kan arbejde både selvstændigt og tværfagligt
- Er god til at strukturere og planlægge sin egen tid
- Er fleksibel og har overblik til at prioritere imellem mange typer af arbejdsopgaver
- Ønsker at bidrage positivt til at skabe en god arbejdsplads med høj faglighed og et godt socialt fællesskab
Du vil få et spændende, udfordrende og afvekslende job med engagerede kolleger, der brænder for deres arbejde og for tværfagligt at løfte og udvikle de aktuelle arbejdsopgaver. Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab i en uhøjtidelig atmosfære, hvor du vil have indflydelse på opgaveløsningen og kan være med til at udvikle arbejdspladsen.
Vi betragter fleksibilitet i opgaveløsningen, et godt og fagligt udviklende miljø og positivitet som selvfølgelige elementer på en god arbejdsplads. Vi er en blandet personalegruppe, som har let til smil og har det godt med hinanden. Vi er optagede af at koble teori til god praksis.
Når du begynder i Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse, tilrettelægger vi et introduktionsforløb for dig. Du vil få sparring på opgaver, funktion og organisation.
Lyder ovenstående som noget for dig, vil det glæde os at læse din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Cathrine Juul Sigmann catjs@odense.dk / 24 97 20 67 eller faglig koordinator Tina Joy Bruus Lindegaard tijli@odense.dk / 23 64 56 39.
Er der spørgsmål vedr. stammedelen er man velkommen til at kontakte stammekonsulent Kirsten Helligsøe på khh@odense.dk / 29 38 60 16.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 8. december 2024. Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 12. december 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 100A, 1., 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6150839