Systematisk og struktureret studentermedhjælper til understøttelse af driftsledelseskonsulenterne og udviklingsteamet i HR & Tværgående udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

HR-afdelingen i Odense Kommunes Beskæftigelses- & Socialforvaltning (BSF) søger en systematisk og struktureret studentermedhjælper til understøttelse af driftsledelseskonsulenterne og udviklingsteamet.
 
Vil du gøre en forskel i understøttelsen af Beskæftigelses- og Socialforvaltningens ca. 90 ledere og chefer og 1.400 medarbejdere? Interesserer du dig for HR-området og for at understøtte både den daglige drift, udvikling og facilitering af processer? I Beskæftigelses- & Socialforvaltning er vi lige nu på jagt efter en studentermedhjælper (ca. 15 timer/uge), der har lyst til at bruge og udvikle sine kompetencer ved at indgå som fast understøttelse af vores driftskonsulenter i HR og Tværgående Udvikling.

Om jobbet  
Odense Kommunes Beskæftigelses- & Socialforvaltning (BSF) har fokus på effektorienteret drift. HR-afdelingens konsulenter understøtter både driftsudvikling og organisationsudvikling samt det lederforankrede, systematiske arbejdsmiljøarbejde. Opgaverne har varierende karakter og opstår løbende ud fra politiske eller organisatoriske behov – nogle i faste kadencer, andre mere ad hoc-baserede.    
 
Du vil få en understøttende rolle i forhold til afdelingens driftskonsulenter. Driftskonsulenterne arbejder med både udvikling, implementering samt vedligeholdelse af en lang række redskaber og ydelser. Hos driftskonsulenterne understøttes borgerens flow gennem forvaltningen, som analyseres, optimeres og implementeres. Dine arbejdsopgaver vil bestå af en bred vifte af administrative opgaver, som kan spænde fra alt fra databearbejdning i excel, udarbejdelse af præsentationer og andet kommunikationsmateriale.

Om dig 

  • Du er en pålidelig medarbejder, der kan opretholde stabilitet og tryghed i arbejdsindsatsen.  
  • Din tilgang til opgaver er karakteriseret af struktur og grundighed, hvilket sikrer nøjagtighed og kvalitet. 
  • Du besidder solide administrative færdigheder og trives i backoffice-miljøet, men er også åben for lejlighedsvise opgaver ude i driften. 
  • Du har mod på at lære, er nysgerrig og tøver ikke med at tage initiativ, især når opgaver kræver afklaring. 
  • Du har respekt for den store organisation og forstår vigtigheden af din understøttende rolle.
Det praktiske  
Vi vil have brug for dig ca. 15 timer om ugen, som vi tilrettelægger efter den generelle arbejdstid. Vi bestræber os naturligvis på at være fleksible i forbindelse med dine eksamensperioder og anden studieaktivitet.  
 
HR & Tværgående Udvikling er en del af ledelsessekretariatet, der er placeret i forvaltningens stab. HR-konsulenterne refererer til afdelingens leder og har kontorplads på Skulkenborg 1, 5000 Odense C. På kontoret findes en høj faglighed, et velfungerende samarbejde og et godt arbejdsklima, som vi glæder os til at byde dig velkommen i.   
 
Om Beskæftigelses- og Socialforvaltningen 
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen arbejder hver dag på at få flere odenseanere i job og uddannelse. Det er kerneopgaven, og den løser vi med et fast fokus på effekten – vi gør det, der virker. Forvaltningens opgaver spænder bredt, og de cirka 1400 ansatte arbejder med bl.a. jobformidling, udbetaling af ydelser, stofbehandling og tilbud til socialt udsatte. Opgaverne er vidt forskellige, men alle medarbejdere er med til at gøre en forskel, både for den enkelte borger og for hele Odense, ved at sikre at flere kommer i uddannelse og job, og at flere odenseanere er sunde og trives. HR og Tværgående udvikling gør en forskel ved at understøtte ledere og chefer med kvalificeret rådgivning, vejledning og service.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK. Det er en forudsætning for at være ansat i stillingen, at du er indskrevet på et videregående studie.   
 
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til Driftskonsulent Sofie Amalie Matthiesen (telefon: 30 69 42 77, mail sofam@odense.dk). Du kan læse mere om Odense Kommune som arbejdssted og om forvaltningen på Odense Kommunes hjemmeside.
 
Ansøgningsfrist: 18. februar 2024. Der vil blive holdt løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.  
 
Tiltrædelse: 1. marts 2024 eller hurtigst muligt. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Skulkenborg 1, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979817

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet